Gå til hovedindhold

Lønforhandlingen, når du er ansat

Det er vigtigt, at du er godt forberedt, når du skal til lønforhandling. Du kan her læse DJ’s råd til, hvordan du bedst forbereder dig til lønsamtalen og forhandler din løn.

1. Dine præstationer, opgaver og ansvar

Din indsats på arbejdspladsen og faglige udvikling i årets løb har betydning for dine muligheder for at forhandle en højere løn. Din forberedelse til lønforhandlingen skal derfor ske løbende, da det ikke er perioden op til lønforhandlingen, der er afgørende.

Inden lønforhandlingen skal du have dannet dig et overblik over, hvad du har præsteret på arbejdspladsen siden sidste lønsamtale. Har du fx fået nye arbejdsområder eller opgaver, som kan begrunde en lønforhøjelse? Er du blevet mere produktiv eller kreativ? Har du fået mere erfaring eller nye kompetencer, fx på grund af efteruddannelse? Eller har du fået flere arbejdsopgaver eller mere ansvar, som taler for en stigning? Du skal også have et overblik over, hvilke opgaver du har udført succesfuldt.

Man glemmer typisk, hvad der er sket siden sidste lønsamtale. Derfor anbefaler DJ, at du løbende skriver ned, når du har afsluttet opgaver eller projekter, eller der sker ændringer i dine arbejdsopgaver eller funktioner, så du bedre kan begrunde, hvorfor du skal have en lønforhøjelse. Du bør også skrive ned, hvis du har været på kurser eller gennemført efteruddannelse, der har betydning for dit arbejde.

Du bør også løbende gøre din arbejdsgiver opmærksom på dine resultater, da det ikke kun er til lønsamtalen, at disse skal fremhæves.

Hvis du er ansat uden øverste arbejdstid, og din løn ikke modsvarer, at du står til rådighed for arbejdsgiveren uden begrænsninger, kan det være en fordel at holde regnskab med, hvor mange timer du arbejder. Med et timeregnskab vil du bedre kunne dokumentere over for arbejdsgiveren, hvor meget du rent faktisk arbejder, og hvad din timeløn reelt er. Du kan derfor bedre argumentere for, at din løn er for lav i forhold til antallet af arbejdstimer.

2. Lønniveauet

Inden lønsamtalen bør du undersøge lønniveauet i virksomheden ved at undersøge, hvad medarbejdere i samme stilling og med samme anciennitet og uddannelsesbaggrund får i virksomheden.

Du bør også undersøge, hvad medarbejdere i samme stilling får i konkurrerende virksomheder.

Her kan du bruge DJ’s lønstatistik

Hvis det viser sig, at du lønmæssigt er placeret under sammenlignelige kollegaer eller under gennemsnittet i branchen, kan du bruge oplysningerne som argument for en lønstigning.

3. Din egen lønudvikling

Du bør inden selve samtalen have undersøgt din egen lønudvikling, herunder om din løn er steget til det, som den burde være. Du bør også se på, om du steg i løn ved sidste lønforhandling, eller i givet fald hvor meget du steg i løn sidste gang.

Når du skal undersøge din egen lønudvikling, kan du benytte dig af DJ’s lønudviklingsberegner.

4. Virksomhedens økonomi

Virksomhedens økonomi kan have betydning for muligheden for at få en lønstigning. Hvis det går godt økonomisk i virksomheden, kan det være nemmere at argumentere for en lønstigning ud fra din indsats og bidrag til virksomhedens omsætning. Hvis du har kendskab til økonomien, vil du også kunne have et par argumenter klar, hvis arbejdsgiveren afviser dit krav om lønstigning med den begrundelse, at der ikke er råd til stigninger. 

Hvis det derimod går økonomisk dårligt for virksomheden, vil du vide, at det formentlig ikke er realistisk at bede om en større lønforhøjelse, og at du eventuelt skal prøve at forhandle om andet end løn.

5. Forhandling om andet end løn

Du bør inden lønforhandlingen have undersøgt, om du kan forhandle om andet end løn, hvis arbejdsgiveren kun delvist eller slet ikke vil imødekomme dit krav om lønstigning.

Det kan være, at du fx kan forhandle om personalegoder, ferie eller fridage eller ret til betalt efteruddannelse.

Personalegoder kan fx være betalt avisabonnement, licens, mobil, computer, internet eller forsikringer. Du kan under Løn er ikke alt få mere inspiration til, hvad du kan forhandle om, udover lønnen.

6. Dit mål

Når du har undersøgt ovenstående forhold, skal du fastsætte dit mål for lønforhandlingen. Du skal først og fremmest have klarlagt, hvad dit udspil til en stigning skal være. Udspillet må godt være lidt højere end det realistiske mål, så der er noget at forhandle med.

Du skal også have bestemt dig for, hvad du vil kræve som det næstbedste, hvis nu din arbejdsgiver og du ikke kan blive enige om dit første udspil, fx om du skal kræve en mindre lønstigning og nogle flere personalegoder eller flere fridage, eller du i stedet for en lønstigning skal gå efter at få ret til betalt efteruddannelse. Det er en god idé at have lavet en prioriteret rækkefølge inden samtalen.

7. Forberedelse til selve forhandlingen

Inden forhandlingen bør du have forberedt dig på nogle få, gode argumenter, som skal bruges over for din arbejdsgiver som begrundelse for din lønstigning. Du bør øve dig i at præsentere dem klart og tydeligt.

Du bør endvidere forberede dig på, hvad din arbejdsgiver kan have af modargumenter.

8. Selve forhandlingen

Under selve forhandlingen bør du være forberedt på et nej fra din arbejdsgiver, og du må ikke give op, hvis din arbejdsgiver ikke imødekommer dit krav med det samme. Det er jo en forhandling.

Du bør altid afslutte forhandlingen på en god måde. Dette gælder, uanset om din arbejdsgiver og du er enige om resultatet, eller om du måtte være utilfreds med resultatet. Det er dog vigtigt, at du siger til arbejdsgiveren, hvis du er utilfreds med resultatet af forhandlingerne, så du til næste lønforhandling kan bringe dine argumenter i spil igen. Ellers risikerer du at skade din forhandlingsposition til næste lønsamtale, fordi din arbejdsgiver troede, at du var tilfreds med resultatet.

Fandt du den information du søgte