Lønforhandling
Det er vigtigt at være godt forberedt, når du skal til lønforhandling. Dette gælder ved jobskifte, men også hvis du allerede er ansat det sted, som du skal til forhandling hos.
Du kan her læse DJ’s råd til, hvordan du bedst forbereder dig til lønsamtalen og forhandler din løn. Der er nemlig mange ting, du skal være opmærksom på.
Mette Secher
Lønforhandling ved jobskifte
Lønforhandling, når du er ansat
Stillingens indhold og ansvar
Lønnens størrelse afhænger af, hvilket ansvar der er forbundet med stillingen. Det gælder både ansvar i forhold til arbejdsopgaver, men også i forhold til et eventuelt personaleansvar. Jo mere ansvar, der er forbundet med stillingen, jo højere vil lønnen ofte være.
Lønnen kan også afhænge af, hvor i organisationen du bliver placeret, og hvem du skal referere til. Referering højt oppe i organisation kan tale for en højere løn. Det vil også ofte have betydning for lønnens størrelse, om virksomheden søger en speciel/særlig kandidat til stillingen, eller om stillingen vil kunne besættes af en mere generel type medarbejder.
Værdien af din arbejdskraft
Dine kvalifikationer for jobbet har betydning for lønnens størrelse. Du skal derfor undersøge, hvordan din uddannelsesmæssige baggrund samt din relevante erhvervserfaring passer i forhold til stillingens indhold og den efterlyste profil.
Du kan ved hjælp af DJ’s lønstatistik for medie- og kommunikationsbranchen undersøge, hvad din løn bør være i forhold til den pågældende stilling.
Du bør også se på, hvad du tidligere har fået af løn i lignende stillinger.
Virksomheden
Lønnens størrelse afhænger af virksomhedens type, idet der kan være stor forskel på lønnen, om der er tale om en ansættelse i en privat virksomhed, i det offentlige eller i en virksomhed, som er finansieret af offentlige midler.
Der kan også være en grænse for, hvad den pågældende virksomhed kan betale i løn, fordi der fx er et på forhånd fastsat budget for den pågældende stilling.
Den geografiske placering af virksomheden kan også have betydning for lønnen.
Ansættelsesvilkår
Lønnens størrelse afhænger naturligvis af dine øvrige ansættelsesvilkår, og du skal derfor vide, hvad dine ansættelsesvilkår er, før du fremsætter dit lønkrav.
Hvis du bliver ansat på en overenskomst, er dine ansættelsesvilkår fastlagt i overenskomsten og dermed allerede forhandlet for dig. Det er kun lønnen, der skal forhandles. Du bør kontakte tillidsrepræsentanten i den pågældende virksomhed for at få vejledning om, hvor du lønmæssigt bør placeres.
Hvis du bliver ansat på en individuel kontrakt, bør du inden dit lønudspil undersøge dine ansættelsesvilkår. Følgende forhold bør blandt andet forhandles på plads og kan have betydning for lønnens størrelse:
Arbejdstid og overarbejde
Hvis du ansættes uden højeste arbejdstid, skal din løn fastsættes derefter. Hvis du har en fast arbejdstid, skal du undersøge, om merarbejde afspadseres eller udbetales og hvordan. Forholdet bør være reguleret i din ansættelseskontrakt.
Lønregulering
Det kan have betydning for lønnens størrelse, om der er automatiske lønreguleringer, eller om du vil forblive på løntrinnet for en længere årrække.
Pension
Lønnens størrelse afhænger også af, om din arbejdsgiver bidrager til en pensionsordning, og i givet fald med hvor meget. Det er ikke obligatorisk, at arbejdsgiveren skal betale pensionsbidrag. Ved forhandling af lønnen bør der derfor tages udgangspunkt i, hvad lønnen inklusive pension bør være.
Ferie og fridage
Ferieloven sikrer dig ret til at holde fem ugers ferie om året. Hvis du har ret til mere end fem ugers betalt ferie, feriefridage eller øvrige fridage, kan dette blive afspejlet i lønnen.
Børn
Fuld eller delvis løn under barsel samt ret til at holde fri med løn ved barnets sygdom kan også have indvirkning på lønnens størrelse.
Personalegoder
Værdien af personalegoder kan have betydning for lønnen. Personalegoder kan være betalt avisabonnement, licens, mobil, computer, internet, sundhedsforsikring.
Selve lønforhandlingen
DJ anbefaler, at lønforhandlingen ikke sker under jobsamtalen, så du har mulighed for at forberede forhandlingen om løn og ansættelsesvilkår. I dag er der dog rigtig mange lønmodtagere, som under jobsamtalen bliver spurgt til, hvad deres forventninger til lønnen er. Det er derfor vigtigt, at du er forberedt på spørgsmålet og har gjort dig følgende tre tal klart:
- Dit lønudspil
- Dit realistiske mål
- Din smertegrænse
Dit udspil
Udspillet skal være ambitiøst, men også realistisk. Hvis du ikke er bekendt med dine øvrige ansættelsesvilkår, bør du præsentere dit lønudspil som en lønramme.
Du kan fx sige: ”Ud fra stillingens indhold og ansvar og min baggrund forestiller jeg mig, at lønnen vil være på omkring fx 35.000 – 40.000 kr., helt afhængigt af de øvrige ansættelsesvilkår. Den endelige løn kan vi forhandle, når jeg ved, hvad I kan tilbyde”.
Hvis du fastsætter en lønramme, har du mulighed for at gå under 35.000 kr., hvis det viser sig, at de øvrige ansættelsesvilkår er rigtig gode, og at der samlet set tilbydes en god ansættelseskontrakt, fordi der fx er reguleret arbejdstid med afspadsering, mere end ferielovens fem ugers ferie, en god pensionsordning, løn under barsel og barns sygdom, betalt efteruddannelse mv. På den anden side kan du gå over 40.000 kr., hvis det viser sig, at der ingen ekstra ansættelsesgoder er ud over lønnen, eller stillingen er uden øvre arbejdstid.
Dit realistiske mål
Det realistiske mål kan du først fastsætte, når du har undersøgt, hvad din løn bør være i forhold til den pågældende stilling som beskrevet ovenfor under trin 1. Det er en løn og nogle ansættelsesvilkår, som matcher statistikkerne og din egen markedsværdi, og som kan få dig til at gå tilfreds på arbejde.
Smertegrænsen
Smertegrænsen er dit absolutte minimum. Ingen andre end dig selv kan sige, hvor smertegrænsen ligger, for det afhænger af dine alternativer, din økonomi og situation i øvrigt.
Så det kan være i orden at sætte en høj grænse, hvis man kender sit eget værd og har alternativer til den tilbudte stilling. Ligesom det også er i orden at tage jobbet til en mindre god løn, hvis man gerne vil have jobbet, eller have jobbet, indtil det rigtige job byder sig.
Hvis du vælger at tage et job til en lavere løn end ønsket af dig, kan du eventuelt få skrevet ind i din ansættelseskontrakt, at der er tale om en startløn, og at du automatisk stiger til en på forhånd fastsat højere løn, fx efter et halvt til et helt års ansættelse. Alternativt kan du få skrevet ind i ansættelsesaftalen, at lønnen skal genforhandles efter seks måneders ansættelse.
Dine præstationer, opgaver og ansvar
Din indsats på arbejdspladsen og faglige udvikling i årets løb har betydning for dine muligheder for at forhandle en højere løn. Din forberedelse til lønforhandlingen skal derfor ske løbende, da det ikke er perioden op til lønforhandlingen, der er afgørende.
Inden lønforhandlingen skal du have dannet dig et overblik over, hvad du har præsteret på arbejdspladsen siden sidste lønsamtale.
Har du fx fået nye arbejdsområder eller opgaver, som kan begrunde en lønforhøjelse?
Er du blevet mere produktiv eller kreativ?
Har du fået mere erfaring eller nye kompetencer, fx på grund af efteruddannelse?
Eller har du fået flere arbejdsopgaver eller mere ansvar, som taler for en stigning?
Du skal også have et overblik over, hvilke opgaver du har udført succesfuldt.
Skriv ned løbende
Man glemmer typisk, hvad der er sket siden sidste lønsamtale. Derfor anbefaler DJ, at du løbende skriver ned, når du har afsluttet opgaver eller projekter, eller der sker ændringer i dine arbejdsopgaver eller funktioner, så du bedre kan begrunde, hvorfor du skal have en lønforhøjelse. Du bør også skrive ned, hvis du har været på kurser eller gennemført efteruddannelse, der har betydning for dit arbejde.
Du bør også løbende gøre din arbejdsgiver opmærksom på dine resultater, da det ikke kun er til lønsamtalen, at disse skal fremhæves.
Hvis du er ansat uden øverste arbejdstid, og din løn ikke modsvarer, at du står til rådighed for arbejdsgiveren uden begrænsninger, kan det være en fordel at holde regnskab med, hvor mange timer du arbejder. Med et timeregnskab vil du bedre kunne dokumentere over for arbejdsgiveren, hvor meget du rent faktisk arbejder, og hvad din timeløn reelt er. Du kan derfor bedre argumentere for, at din løn er for lav i forhold til antallet af arbejdstimer.
Lønniveauet og Din egen lønudvikling
Inden lønsamtalen bør du undersøge lønniveauet i virksomheden ved at undersøge, hvad medarbejdere i samme stilling og med samme anciennitet og uddannelsesbaggrund får i virksomheden.
Du bør også undersøge, hvad medarbejdere i samme stilling får i konkurrerende virksomheder.
Her kan du bruge DJ’s lønstatistik
Hvis det viser sig, at du lønmæssigt er placeret under sammenlignelige kollegaer eller under gennemsnittet i branchen, kan du bruge oplysningerne som argument for en lønstigning.
Din egen lønudvikling
Du bør inden selve samtalen have undersøgt din egen lønudvikling, herunder om din løn er steget til det, som den burde være. Du bør også se på, om du steg i løn ved sidste lønforhandling, eller i givet fald hvor meget du steg i løn sidste gang.
Når du skal undersøge din egen lønudvikling, kan du benytte dig af DJ’s lønudviklingsberegner.
Virksomhedens økonomi og forhandling om andet end løn
Virksomhedens økonomi kan have betydning for muligheden for at få en lønstigning. Hvis det går godt økonomisk i virksomheden, kan det være nemmere at argumentere for en lønstigning ud fra din indsats og bidrag til virksomhedens omsætning. Hvis du har kendskab til økonomien, vil du også kunne have et par argumenter klar, hvis arbejdsgiveren afviser dit krav om lønstigning med den begrundelse, at der ikke er råd til stigninger.
Hvis det derimod går økonomisk dårligt for virksomheden, vil du vide, at det formentlig ikke er realistisk at bede om en større lønforhøjelse, og at du eventuelt skal prøve at forhandle om andet end løn.
Forhandling om andet end løn
Du bør inden lønforhandlingen have undersøgt, om du kan forhandle om andet end løn, hvis arbejdsgiveren kun delvist eller slet ikke vil imødekomme dit krav om lønstigning.
Det kan være, at du fx kan forhandle om personalegoder, ferie eller fridage eller ret til betalt efteruddannelse.
Personalegoder kan fx være betalt avisabonnement, licens, mobil, computer, internet eller forsikringer. Du kan under Løn er ikke alt få mere inspiration til, hvad du kan forhandle om, udover lønnen.
Dit mål
Når du har undersøgt ovenstående forhold, skal du fastsætte dit mål for lønforhandlingen. Du skal først og fremmest have klarlagt, hvad dit udspil til en stigning skal være. Udspillet må godt være lidt højere end det realistiske mål, så der er noget at forhandle med.
Du skal også have bestemt dig for, hvad du vil kræve som det næstbedste, hvis nu din arbejdsgiver og du ikke kan blive enige om dit første udspil, fx om du skal kræve en mindre lønstigning og nogle flere personalegoder eller flere fridage, eller du i stedet for en lønstigning skal gå efter at få ret til betalt efteruddannelse. Det er en god idé at have lavet en prioriteret rækkefølge inden samtalen.
Forberedelse og selve lønforhandlingen
Inden forhandlingen bør du have forberedt dig på nogle få, gode argumenter, som skal bruges over for din arbejdsgiver som begrundelse for din lønstigning. Du bør øve dig i at præsentere dem klart og tydeligt.
Du bør endvidere forberede dig på, hvad din arbejdsgiver kan have af modargumenter.
Selve lønforhandlingen
Under selve forhandlingen bør du være forberedt på et nej fra din arbejdsgiver, og du må ikke give op, hvis din arbejdsgiver ikke imødekommer dit krav med det samme. Det er jo en forhandling.
Du bør altid afslutte forhandlingen på en god måde. Dette gælder, uanset om din arbejdsgiver og du er enige om resultatet, eller om du måtte være utilfreds med resultatet. Det er dog vigtigt, at du siger til arbejdsgiveren, hvis du er utilfreds med resultatet af forhandlingerne, så du til næste lønforhandling kan bringe dine argumenter i spil igen. Ellers risikerer du at skade din forhandlingsposition til næste lønsamtale, fordi din arbejdsgiver troede, at du var tilfreds med resultatet.