Gå til hovedindhold
Bliv medlem
Er afholdt

Workshop for nye ledere: Ny leder - kom godt fra start

Er du ny i lederrollen og savner du at vende dine overvejelser og dilemmaer med ligesindede? Så deltag i denne workshop

Hvornår

16. april 2024 17:00-19:00

Hvor

DM, Peter Bangs Vej 30, mødelokale 7+8

Type

Arrangement

Mange ledere bruger tid og tanker på at definere deres rolle, deres relationer og den magtstruktur de indgår i, navnlig i starten af lederkarrieren. Samtidig oplever de fleste, at der ikke i samme grad er nogle ligesindede inden for organisationen man kan tage den drøftelse med. De fleste ledere oplever, at der er mere fokus på deres person og deres gøren og laden, end der var tidligere. 

Som leder har du magt. Både formelt og uformelt. Ved at være bevidst om hvad magt er, og hvad du kan bruge den til, kan du blive bedre til at begå dig som leder.

På workshoppen sætter vi lederrollen under lup og dykker ned i de forskellige dimensioner af ledelse: Af dine medarbejdere, - af din chef, - af dine lederkolleger og af eksterne relationer. Vi sætter også fokus på din ledelse af dig selv og bevidstheden om at have et bæredygtigt arbejdsliv.

Du møder andre nye ledere fra forskellige akademiske organisationer. Sammen kommer I til at sætte fokus på jeres personlige lederskab. Du kommer til at arbejde med den relationelle del af lederjobbet og definerer strategier til at møde hverdagens udfordringer og dilemmaer, samtidig med at du holder fast i dig selv. 

Undervisere er:
Helle Bruun Madsen, konsulent i DM og Trein Møller, konsulent i KS.

Det er gratis at deltage. Du skal være medlem af DJ - Medier & Kommunikation for at have adgang til at tilmelde dig.

Da arrangementet afholdes i samarbejde mellem en række organisationer, er det nødvendigt, at vi oplyser dit navn og arbejdssted til den arrangerende organisation. Dermed udveksler vi også oplysning om dit fagforeningsmedlemskab. Ved din tilmelding giver du tilladelse til, at vi kan udveksle disse oplysninger, og at dit navn og arbejdssted vil fremgå af deltagerlisten. Oplysningerne udveksles udelukkende med den arrangerende organisation, og slettes af denne efter morgenmødet er afholdt. Du kan til enhver tid trække dit tilsagn tilbage ved at framelde dig mødet.