DJ Lead - Konstruktive konflikter
Konflikter er en helt naturlig del af et moderne arbejdsliv, hvor vi skal lede, samarbejde og sætte retning. Det springende punkt er, hvordan du som leder tackler konflikterne - og hvordan du selv indgår i dem.
Hvornår
11. september 2025 15:00-18:00
Hvor
DJ - Medier & Kommunikation, Gammel Strand 50, 1202 København K.
Pris
Fra 0.00 kr.
Type
Kursus
Hvis vi formår at være uenige på en ordentlig måde, så skaber det tillidsfulde relationer, innovative løsninger og et godt samarbejde.
Det kræver, at vi kan analysere konflikterne, kender vores egen konfliktstil og kommunikerer assertivt.
I DJ Leads oplæg bliver du præsenteret for tre simple værktøjer, som kan påvirke både trivslen, effektiviteten og den psykologiske tryghed i dit team.
Underviser er journalist og master i organisationspsykologi Gitte Svanholm, som er forfatter til bogen ’Konstruktive konflikter – coachende samtaler og tillidsfulde relationer’ (Hans Reitzels Forlag, 2023). Gitte arbejder som ledelseskonsulent med fokus på leder- og teamudvikling.
Det er gratis at deltage for medlemmer af Ledere i DJ. For andre medlemmer af DJ koster det kr. 1.000.