Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

Formand for Ledere i DJ tog ordet ved delegeretmøde 2019

Ledere i DJ var repræsenteret som observatør til DJ's delegeretmøde den 28.-29. april 2019 i Kolding. Formand Via Christensen benyttede lejligheden til at adressere forsamlingen. Læs hendes tale her.

 Kære delegerede

 Dette er ikke en valgtale. Jeg er nemlig ikke valgbar. Jeg er leder.

På delegeretmødet for to år siden, i 2017, blev det besluttet at etablere en specialforening for ledere i Dansk Journalistforbund – Ledere i DJ.

Det var godt – for lederne og for forbundet. Inden da havde medlemmer der fik ledelsesansvar, enten måttet snige sig langs væggene, så deres nye titel ikke blev opdaget, eller forlade forbundet og melde sig ind i en af de fagforeninger som er mere gearet til at organisere ledere: Djøf, Ida, Magisterforeningen eller Lederne.

Og det sidste var selvfølgelig skidt for Dansk Journalistforbund, for det betød at de mistede medlemmer.

Men med beslutningen på det sidste delegeretmøde blev den situation altså ændret. Nu kunne medlemmer der fik ledelsesansvar, godt blive i DJ – og medlemmer der havde forladt DJ da de blev ledere, kunne vende tilbage. Ikke alle ledere dog – er man chef med bemyndigelse til at fyre medarbejdere, så kan man stadig ikke være medlem af forbundet.

Men rigtig mange ledere kan altså forblive medlem. Redaktionschefer, kommunikationschefer, digitale chefer, souschefer, teamledere, mellemledere.

Og de af dem som har formelt personaleansvar og kan ansætte og forhandle løn med medarbejdere, de har faktisk pligt til at melde sig ind i specialforeningen Ledere i DJ. Faktisk skønner DJ at ca. 400 medlemmer reelt burde melde sig ind i Ledere i DJ. Men i dag tæller foreningen kun knap 100 medlemmer. 

Det er der ikke noget at sige til. For modsat mange andre fagforeninger behandler DJ sine leder-medlemmer stedmoderligt. Som specialforening er vi kun et vedhæng til den demokratiske struktur i forbundet. Vi har ikke stemmeret og er ikke valgbare til delegeretmødet og hovedbestyrelsen, ja, vi har ikke engang en observationspost på hovedbestyrelsesmøderne.
Det er godt nok gratis at være medlem, men man mister til gengæld muligheden for at blive i sin medarbejderforening eller specialgruppe (ud over som interessemedlem).

Så – kære leder, siger forbundet – du er tvunget til at melde dig ind i Ledere i DJ, men du fraskriver dig samtidig dine demokratiske rettigheder i organisationen. Ikke så underligt at vi er en lille sluttet kreds.

Men hvorfor er det sådan? Hvorfor skal ledere behandles som andenrangs medlemmer i DJ?

Spørgsmålet peger ind i den identitetskrise som er i DJ i disse år. En krise der handler om at der stadig er et stort segment af medlemmer i DJ der ikke bryder sig om ledere. Et segment der hårdnakket holder fast i en gammel forestilling om at ledelse er af det onde, og at lederen per definition er en modstander. Men verden ser ikke sådan ud længere.
Kompetent ledelse er en forudsætning for at en arbejdsplads fungerer, at der er et godt arbejdsmiljø, at der dæmmes op for stress, at konflikter løses, at man som medarbejder har de redskaber man har brug for, og at ens evner bringes godt i spil. Alt det kan god ledelse understøtte, alt det kan en dygtig leder arbejde for.

Det er ikke sådan at jeg mener at der ikke findes dårlige ledere, for det gør der i høj grad. Men det er netop derfor at DJ – og alle fagforeninger – skal favne og understøtte lederne og skabe rum, hvor de kan uddanne sig og dygtiggøre sig. Både gennem formel uddannelse og via uformelle fora hvor de kan samtale med andre ledere om deres ledelsespraksis og om udfordringer der gør sig særligt gældende i vores branche.

For medieverden udvikler sig. Og den gamle modsætning mellem ledelse og manden på gulvet findes ikke mere. Ledelse bedrives hele tiden, og af mange – der er vokset en skov af mellemledere og teamledere frem. Den gamle redaktion, hvor den gnavne redaktør sad inde i sit glasbur mens de flinke journalister sad og skrev løs på deres skrivemaskiner – det billede findes ikke mere.

Modviljen mod ledelse hænger sjovt nok sammen med en anden modvilje – blandt inderkredsen af gamle journalister i DJ. Det er den insisteren jeg ofte møder, på et skisma mellem journalistik og kommunikation. Et skisma jeg aldrig har forstået, og slet ikke er enig i.
Der er en opfattelse af at journalistik er den ægte, objektive formidling – publicisme – mens kommunikation er subjektiv og ”til fals” for penge – storkapitalen måske. Men i praksis er det svært at få øje på modsætningen. Grænsen er i hvert fald yderst mudret.

Jeg er selv et eksempel. I dag er jeg kommunikationschef i en statslig styrelse. Mit arbejde går – blandt andet – ud på at formidle objektivt om det fagområde jeg arbejder på – folkeoplysning, kan vi godt kalde det. Tidligere i mit arbejdsliv har været redaktør på et fagblad, der blev udgivet på et kommercielt forlag.
Her bedrev jeg journalistik og forsøgte at skrive objektivt om det emne, bladet handlede om. Jeg ser ikke nogen modsætning mellem de to typer arbejde.

Selvfølgelig er der forskel på om man er journalist inden for public service eller kommunikationsrådgiver, der for enhver pris skal have sin arbejdsgiver til at fremstå lækkert. Men skismaet er sjældent så sort/hvidt, og flere og flere af os arbejder på tværs af det – og billedet bliver stadig mere broget. Hvor hører youtubere og bloggere for eksempel hjemme i det publicistiske landskab?

Og det er jo den retning udviklingen går i. DJ’s medlemmer bliver mere og mere forskelligartede og arbejder på en bred vifte af forskellige platforme. En mindre og mindre del af DJ’s rekrutteringsgrundlag udgøres af de mennesker der befolker det klassiske redaktionslokale.

Uanset hvor man arbejder, skal man ikke opleve at når man avancerer til leder, så kommer man pludselig på et andet hold. For kærligheden til branchen og faget har man jo stadig – den har vi alle til fælles.

Jeg tror at en styrkelse af ledernes og mellemledernes rolle i organisationen bliver en del af fremtiden for DJ, måske endda forbundets overlevelse.

Derfor håber jeg at jeg næste gang jeg står her, rent faktisk er stemt ind som rigtig delegeret, sådan som alle andre medlemmer af Dansk Journalistforbund har ret til.

Tak for ordet.

Kommentarer

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.