Gå til hovedindhold
Bliv medlem

Send din indstilling til årets Kæphest nu

Der er nu åbent for indstillinger til årets Kæphest, der uddeles ved Kreds Fyns generalforsamling.
Indstillingsvinduet lukker den 10. februar

Kæphest

Claus Christoffersen Kæphesten er udarbejdet af Jens Galschiøt i samarbejde med Kreds Fyns bestyrelse

Sidste års kæphest tog coronaen, men nu er det atter tid til at fejre et værdigt medlem af Kreds Fyn.

Kredsens pris "Kæphesten" skal uddeles ved generalforsamlingen lørdag 5. marts 2022 i Nordatlantisk Hus. Så er du stødt på et særligt godt journalistisk produkt, format, program eller udgivelse, skal du skrive ind nu. Det kan også være et menneske, der gør det særligt at gå på arbejde eller som yder en stor faglig indsats. Det er helt op til dig.

Kæphesten har tjent Kreds Fyn gennem mere end 25 år som et synligt bevis på anerkendelse af en særlig faglig indsats eller et bemærkelsesværdigt journalistisk arbejde.

Bestyrelsen i Kreds Fyn vil i fællesskab finde årets Kæphest, som præmieres med æren og en flot statue af Jens Galschiøt.

Grundlæggende krav:
Prisen kan gives for et enkeltstående produkt eller en indsats over længere tid.
Alle medlemmer af Kreds Fyn kan modtage prisen.
Bestyrelsen udpeger prismodtageren forud for generalforsamlingen.
Bestyrelsen kan afvise alle indstillinger

Send din indstilling af kandidat allerede nu eller allersenest 10.februar til formand Silja Smith: sil@fyens.dk

Fandt du den information du søgte

Dette er ikke en kontaktformular, men feedback til indholdet på siden.
Søger du svar på et konkret spørgsmål? Ring til DJ på tlf. 3342 8000 eller skriv til dj@journalistforbundet.dk