Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

Vinbønder kræsede om kredsen

Humøret og hyggen kæmpede indædt med sommervarmen om at nå højest på temperaturskalaen, da en delegation af Kreds Fyns medlemmer søndag deltog i sæsonafslutningen på vingården i Skaarupøre

Skaarupøre Vingård

Claus Christoffersen Vingården i Skaarupøre

 

Der var ingen tvivl. Humøret og hyggen vandt, selv om varmen også kæmpede bravt for at nå højest, men det var svært at hamle op med den veloplagte kreds af Kreds-medlemmer, som nød hver en stund, da først værtsparret Carsten og Bente havde budt velkommen. 

Bente tog os først med ud i marken og fortalte om starten på vin-eventyret, som bestemt ikke er en dans på roser, men hårdt arbejde med dels at få vinstokkene til at levere, holde ukrudtet nede og meget mere, dels med arbejdet, som ikke direkte har med produktionen at gøre, men snarere hører under den bureaukratiske afdeling.

Herefter tog Carsten og Bente imod i særdeles smukke omgivelser i gæstgivergården, hvor et par delikate smagsprøver i flydende form kunne nydes sammen med en tapas-anretning med fynske delikatesser. 

Under hele besøget svarede værtsparret medlevende på alle spørgsmål fra de ivrige tilhørere, og vi følte os hele tiden i dejligt selskab. Tak til Carsten og Bente for et fantastisk besøg hos Skaarupøre Vin.

Hermed blev sæsonen rundet af. Bestyrelsen genoptager arbejdet ultimo august. God sommer til alle!

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.