Pulje til netværksaktiviteter under Kreds Fyn
En af de vigtigste opgaver for DJ Kreds Fyn at sikre en platform for fagligt og socialt samvær. Ofte er dette initieret af medlemmer i kredsbestyrelsen. Nu udbyder bestyrelsen en pulje, som kan søges af medlemmer, der vil stå for netværksaktiviteter i medlemskredsen.
Puljen er på 5000 kroner og kan søges i første omgang frem til den 31. februar 2017. Hvis der er mange søgninger til puljen, kan kredsbestyrelsen vælge at hæve puljebeløbet i denne periode.
Puljen kan kun søges af medlemmer af DJ Kreds Fyn. Arrangementerne skal være åbne for alle medlemmer af DJ Kreds Fyn, og kun medlemmer af DJ Kreds Fyn kan deltage.
Netværksaktiviteter kan f.eks. være en ugentlig løbetur, senioraften eller netværk for fotografer eller andre faggrupper. Bemærk, at alle medlemmer skal have adgang til aktiviteterne, men aktiviteterne må gerne henvende sig til bestemte undergrupper i DJ Kreds Fyn.
Send en kort ansøgning (max.10 linjer) med ideen til dine netværksaktiviteter til kasserer Bodil Reimers, som forelægger ideen for bestyrelsen, der træffer beslutning om støtte. Du skal også vedlægge et budget. Udbetalingen vil ske, når der foreligger fakturaer eller boner til kassereren.
Du skal markedsføre aktiviteter på djkredsfyn.dk og facbook.com/djkredsfyn, kontakt bestyrelsens medlemmer for hjælp. Efter aktiviteternes afholdelse sendes en kort evaluering til Bodil Reimers. Bestyrelsen forbeholder sig ret til at afvise ansøgninger.
Kommentarer