Postkort fra DR-praktikanters tur til Georgien
En rejse fra en række forskellige DR-adresser til Georgien bød blandt andet på møder med kvindelige filmdokumentarister, kaffe med en lille redaktion af georgiske, unge journalister, der insisterer på at dække både homoseksuelles rettigheder og kirkens korruption på trods af trusler og vold, kaffe og småkager hos ambassadøren og naturvin med BBC’s korrespondent.
Vi havde otte dage hvor medier, pressefrihed og krigen i Ukraine fyldte meget, men ikke alt. Der var også plads til englekort, vandretur i bjergene, en tur i byen, snak livet som praktikant og ”Gift ved første blik” sæsonafslutning i sofaen. Vi blev klogere på, hvordan krigen i Ukraine påvirker hele Østeuropa, og hvilket dilemma EU står overfor, når vi overvejer at lukke flere østlande ind, der stadigvæk er præget af manglende pressefrihed og stor korruption – og vi lærte hinanden at kende.
Det var simpelthen alle tiders tur.
Tak for støtten – og tak for at prioritere, at vi praktikanter kan dele en rejse.
Mette Marie Rasmussen, DR Fyn
Kommentarer