Kæphesten til ”københavneralarmen”
Den traditionsrige ærespris Kæphesten er i dag blev overrakt redaktionen på DR P4 Fyn for sit satirejournalistiske arbejde med ”københavneralarmen”.
En særdeles veloplagt Jesper Borup fra DR P4 Fyn modtog i dag i forbindelse med kredsens generalforsamling på Nordatlantisk Hus æresprisen Kæphesten 2015.
- Det er fedt at få anerkendelse fra kolleger for journalistik i en ny indpakning, sagde Jesper Borup bl.a. i sin takketale til de fremmødte Kreds Fyn-medlemmer.
”Københavneralarmen” forsøger med satiren og ironien journalistisk at nedbryde københavnernes skræk for Provinsen.
- Nogen er jo nødt til at fortælle københavnerne, at 4 ud af 5 avislæsere, radiolyttere og vælgere bor uden for hovedstaden. Selv om vi alle på redaktionen elsker København, så er pointen jo, at vi som land hænger sammen, og at vi ikke kan undvære hinanden,” sagde Jesper Borup videre.
Begrundelsen for årets Kæphest lyder således:
”For med et lækkert glimt i stemmen (eller hvad det hedder i radiosprog) at sætte fokus på noget, som faktisk er alvorligt nok! Mange landsdækkende medier og organisationer har hovedsæde i København, og derfor kan det opleves som svært at komme i spalterne og på dagsordenen, når der ikke lugter lækkert af hovedstad. Som journalist behøver man langt fra være geografilærer, men man skal huske at bevæge sig udenfor København med historierne, når det er relevant. DR P4 Fyns Københavneralarm sætter sirenen til både i alvor og for sjov ...”.
Tidligere vindere af Kæphesten.
Kreds Fyn-formand Kir Klysner og DR P4 Fyn-vært Jesper Borup ved overrækkelsen af "Kæphesten" i forbindelse med Kreds Fyns ordinære generalforsamling 28. februar 2016.
Kommentarer