Formandens beretning for 2018

Formandens beretning for året 2018

Så er der gået et år igen. Mit første som formand.

Dette er således min første beretning, så jeg tillod mig at kigge min forgænger lidt i kortene for at se, hvad sådan en egentlig skal indeholde. Ud over at få dét indblik blev jeg også mindet om nogle af emnerne fra de forløbne år.

Der var mange gode tanker iblandt. Og de er stadig aktuelle.

Om eksempelvis travlhed. At vi er mange, der løber stærkere. Vi skal i mange tilfælde gabe over flere fagligheder, mens folk, der besidder disse fagligheder, mister jobbet. Det være sig journalister/kommunikatører, der skal fotografere samtidig med at de skriver. Mens store dele af fotografstanden er sendt ud som freelancere …

Det at dyrke flere fagligheder behøver naturligvis ikke kun være negativt, men i mange tilfælde er det cheferne og økonomien, der dikterer, frem for egen lyst til at udvikle sig/prøve noget nyt. Der er evig forandring. Det tror jeg, mange efterhånden er vant til og sågar trives med.

Men jeg ser måder at behandle medarbejdere på, som man ikke havde kunnet slippe af sted med for år tilbage.

Helt personligt har jeg og flere af mine kolleger set vores job flytte til Esbjerg – et flertal af ugens dage, som det hedder. Så kan jeg bruge ni timer af mit liv om ugen på at pendle derover for at lave fynske aviser, der fagligt gav mening at lave her.

Og alligevel er jeg en af de heldige. For jeg har mit gode faste job med en fast indtægt. Det er der mange - både fyrede kolleger og unge, der skal ind på arbejdsmarkedet, der kan skele misundeligt til.

Det er alt det forbundet skal favne – de travle, de stressede, de opgivende, de arbejdsløse, nyuddannede med og uden fodfæste osv.

Jeg ser det som en vigtig rolle for forbundet i sin helhed, at vi til stadighed kæmper på alle fronter. Men jeg ser det også som en rolle for kredsene, at være limen helt lokalt for folk, der sidder meget alene eller har brug for at finde fodfæste i et netværk af kolleger.

Derfor har arrangementer også i det forløbne år været vores primære fokus i Kreds Fyn. Vi forsøger at ramme bredt og varieret.

På vores bestyrelsesseminar i august blev vi desuden enige om, at vi skulle prøve med “større”, aktuelle navne indimellem. Det afprøvede vi med besøg hos to fynske ministre på Christiansborg, som vi sendte en lille busfuld af sted til. Og vi prøvede det med et arrangement med Henrik Qvortrup og Lars Trier Mogensen i anledning af deres bog (For enhver pris – om Lars Løkke) med indlagt spisning på Odeon. En sand publikumssucces. (selv om Lars Trier måtte melde forfald)

Det samme kan siges om vores årlige studietur, der denne gang gik til Belfast med Brexit som et af emnerne. At vi så kom til at lægge den oveni Fagfestivalen var naturligvis en STOR fejl, som jeg tager på min kappe. Og desværre opdagede lige en dag for sent i forhold til, at vi kunne lave flyreservationer mv. om.

Vi har desuden gentænkt vores “netværksbar”, som vi tidligere havde henlagt til det noget tilrøgede Ungarsk Vinstue. Det har taget en ny form som Buch&Bendix-bar (opkaldt efter to navnkundige fynske journalister). Dem har vi foreløbig haft tre af. Netværksbarer altså. Den seneste med indlagt musikquiz i den forgangne uge.

Endelig har vi stiftet en ny pris. Vores kæphest har fået et føl. Vi er så heldige at have en af journalistuddannelserne på Fyn, så i et forsøg på at binde og forbinde bedre med vores nye kolleger, valgte vi at lave en pris, der kårer det bedste bachelor-projekt.

14 arrangementer er det blevet til i alt ud over studieturen. Nogle i samarbejde med vores gode kolleger i DJ Kommunikation. Og nogle udsprang som tilbud fra forbundet. Desværre har tre arrangementer måttet aflyses på grund af for få tilmeldinger.

Det kan være tilfældigheder: som når man har mistanke om, at en dejlig forårsdag trækker folk i haven frem for til kredsarrangement. (Forstå det hvem der kan)  Det kan naturligvis skyldes den travle hverdag, men det kan også være bevidste fravalg.

Jeg mærker både i kredsen og især på min arbejdsplads, at overskuddet til at ville noget sammen uden for arbejde er reduceret. Når fyringsrunde følger fyringsrunde, og det hele bliver lidt surt, er det som om, mange tænker: Jeg skal dæleme ikke lægge et sekund mere her, end jeg absolut skal. Det er måske forståeligt, men også ærgerligt. For det er netop dér, vi burde stå mere sammen. Sammen om at råbe op om urimelighederne, sammen om at undgå stress, sammen i kammeratskab.

Det vil vi i kredsen hellere end gerne danne rammerne om.

Et andet emne jeg stødte på i min forgængers beretning, var spørgsmålet, om vi kan holde til vores job i længden. Hun har som sædvanlig været forud for sin tid. Det er jo blevet et brandvarmt emne ude i samfundet. For os der bevæger os inde i hamsterhjulet, kan jeg godt blive i tvivl. Nedslidning er ikke kun for bygningsarbejdere og sosu-assistenter. Meningsløshed, nedskæring på nedskæring og evigt stigende krav slider også.

Men det gør det også, at være en af dem der sidder tilbage på perronen. Jeg har gode kolleger, der efter mere end 25 år på avisen er røget ud. Mange har svært ved igen at finde fodfæste inden for faget. Det er forståeligt, at ens kompetencer kan være indsnævrede efter mange år samme sted. Men det er også forstemmende i et arbejdsmarked, der råber på mangel på arbejdskraft, at der ikke er større vilje til at give folk en chance, at hjælpe folk med den nødvendige omskoling.

Det kan naturligvis heller ikke understreges nok, hvor vigtigt det er at bruge sin efteruddannelse. Heldigvis er livslang læring også et emne forbundet har fokus på. Det er et vigtigt emne.

Og for nu at vende tilbage til begyndelsen. Kredsåret begyndte for mig som ny formand lige på og hårdt med kredstræf - kredsbestyrelsernes årlige møde. Det var os på Fyn, der var værter, og allerede dér tog vi hul på at diskutere DJ’s to store emner for årene 2017-2019 – Fagenes Fremtid og Fremtidens forbund.

Det var ærlig talt noget diffust. For hvad er vores fags fremtid. Vi kender den travle, fragmenterede hverdag, som jeg har nævnt, men hvad kommer om ti og femten år.

Og forbundet. Hvordan skal det se ud, når vi ikke kender fremtiden for fagene. Nu er der blevet arbejdet med det.

Der er kommet en rapport + tre underrapporter fra et nedsat udvalg om, hvordan fagene - måske kommer til at udvikle sig. Der er kommet kød på. Det bliver spændende læsning.

Og der er ingen tvivl om, at vi skal have dem i fokus i det kommende år, så vi kan lave endnu mere aktuelle arrangementer.

I noget mindre omfang har en gruppe beskæftiget sig med Fremtidens Forbund.

Det bliver først på det kommende HB-møde afgjort, hvilke indstillinger på området, der skal diskuteres og besluttes på årets Delegeretmøde.

Men pixiudgaven til Fremtidens forbund er udkommet. Den er et selvstændigt dagsordenspunkt.

Herfra skal foreløbig blot lyde en opfordring til at deltage i diskussionen. Og melde jer til Delegeretmøde, så I kan få indflydelse på fremtiden og fremtidens forbund.

Tak til jer alle for et godt år og tak til bestyrelsen for en stor arbejdsindsats og et godt samarbejde.

Læs også: Generaforsamlingen 2019