Formandens årsberetning ved generalforsamlingen 2017

Igen i år er jeg stolt over at måtte starte med at føre ordet i denne forsamling. Jeg har flere ting på hjerte, som jeg gerne vil dele med jer.

I Kredsbestyrelsen klinger vi godt sammen - også når vi starter mødet med en fællessang. Vi har nogle gode diskussioner både om arbejdet her i kredsen og det politiske arbejde, der løftes på forbundsplan. Og når der så er noget, der ikke stemmer, så synes jeg, vi i bestyrelsen er gode til at tage bladet fra munden og sige vores mening. 

Det er sådan, det helst skal være. Men det er desværre ikke en selvfølge på vores arbejdspladser. Det hører jeg også fra medlemmer. Og det duer naturligvis ikke, at man skal gå på arbejde med mundkurv på. 

Ytringsfrihed er en mærkesag for os i Dansk Journalistforbund. I april 2016 fremlagde DJ resultaterne af en undersøgelse, der viste, at 40 procent af vores medlemmer i offentlige stillinger har undladt at deltage i den offentlige debat af hensyn til deres arbejdsgiver. Det kan der være mange grunde til, men cirka hver tredje har ligefrem oplevet kritisable situationer, uregelmæssigheder eller ulovligheder på deres arbejdsplads. Det er hver en person for mange. 

Vi skal turde at råbe op, vi skal standse op og sige fra. Det duer ikke, vi drukner i arbejde og mister det kompas, som vi vel egentlig alle i det her forbund er ret stolte af at have. Travlhed er selvfølgelig ikke en undskyldning. Vi SKAL altid kunne sige fra. Men travlhed burde heller ikke være et hverdagsvilkår, som det vel er blevet.  

Min gamle far ville vende sig i graven, hvis han så medierne i dag. Han var en af de ihærdige (irriterende vil nogen nok sige) abonnenter på Fyens Stiftstidende, som rettede avisen igennem og sendte den ind med jævne mellemrum med rigtig mange røde streger. Og måske er korrekturfejl det mindste problem, vi har i dag, men det er et symptom, vi skal tage alvorligt. 

Lad os sætte det rigtige tempo sammen i 2017. Både når vi går på arbejde, og når vi skal holde fri. Og også hvis vi kommer i en situation, hvor vi skal kæmpe os tilbage på arbejde. Hver dag er en ny dag, hvor vi alle skal kunne holde til at gå på arbejde. 

For at blive lidt i familien med ham korrekturlæseren, så sagde min søster for nylig til mig, at hun allerede nu overvejer, hvordan hun skulle kunne holde til at gå på arbejde de næste mange, mange år. Hvad er det for en skræk af et arbejdsmarked, hvor man allerede som 40-årig overvejer, om man kan blive ved med at holde til det? Hun har fået sin drømmeuddannelse, præcis som jeg, men hvor tit er det egentlig, hun – og jeg - har et ledigt sekund til at nyde det?

Da jeg var nyuddannet, mødte jeg mange i vores fag, som jeg begyndte at se op til. Når jeg møder dem i dag, har de alle fået tæsk af vores branche og har været nede at ligge. Jeg holder ikke op med at se op til dem af den grund, men jeg synes, vi kan blive bedre til at stå sammen om at hjælpe hinanden – både når det går godt, og når det går skidt. Solidaritet og fællesskab går aldrig af mode, men husker vi det i hverdagen?  

Lige nu arbejder jeg et sted, hvor mødelokalerne hedder netop det. Første gang jeg så det, trak jeg på smilebåndet, nu er jeg blevet lun på det, for det minder os jo om, hvorfor vi egentlig mødes.  

I kredsbestyrelsen har vi ofte diskuteret, hvor socialt et fagligt arrangement må være og hvor fagligt, skal et socialt arrangement være. Og vi har altså fundet ro i, at to årlige arrangementer er dedikeret til det sociale, for vi mener, det sociale og det faglige er to sider af samme mønt.  

Det oplevede jeg også, da jeg i december for første gang deltog i vores bowling-julefrokost som vi opfandt i 2015. Og nej, ingen kan lide at bowle (eller jov, jeg kan godt, for jeg vandt jo), men det er vigtigt at få snakket på kryds og tværs – og de snakke, vi har, er guld værd.  

Vi skal hjælpe hinanden med at sætte den rigtige værdi på vores arbejde og fastholde værdien af vores arbejdskraft. Når vores branchekolleger stopper – frivilligt og ufrivilligt - så har jeg en mistanke om, at roserne først falder på deres sidste dag. Lad os forsøge at gøre op med ’brug og smid væk-kulturen’ og skabe stærkere forbindelser til hinanden i DJ og i Kreds Fyn. Hvis man er typen, der gør en dyd ud af at sidde med armene over kors, så synes jeg, man skal overveje, om man gør det på de rigtige tidspunkter. Brug dog mundtøjet, brug udtryksformerne, som vi er uddannet i og lad os holde sammen på det her arbejdsmarked, som er alt for tju hej.

Et af årets kredshøjdepunkter for mig var da Vibeke Borberg, som er forskningschef i medieret på DMJX, og Morten Pihl, journalist på Jyllands-Posten og kendt for sit gravearbejde, gav et indblik i arbejdet med at søge aktindsigt. Det er jo ikke noget, vi alle arbejder med, men det er noget, jeg mener, vi alle værner om muligheden for at udføre! 

Kredsbestyrelsen samler gerne sammen på ideer til, hvad vi skal mødes om og blive klogere på i 2017. I 2016 besluttede vi også at give jer muligheden for at løfte snablen ned i vores fælles opsparing. Derfor har vi etableret en pulje, som alle medlemmer kan søge til at skabe netværk. Det kan være et netværk for seniorer, en løbeklub, et netværk for freelancere, et netværk for medlemmer, der vil arbejde med undersøgende journalistik. Det kan være tilbagevendende og et enkelt møde, men det skal være åbent for alle kredsens medlemmer. Det er naturligvis fortsat sådan, at menige medlemmer kan stå for arrangementer med et af kredsbestyrelsesmedlemmerne som sidemand, men det har vi endnu til gode at afprøve, så kom frisk! 

I kredsbestyrelsen har vi valgt at organisere vores arbejde med arrangementer på en ny måde. Arrangementsudvalget er nedlagt og i stedet samles hele bestyrelsen om ideudvikling og planlægning af arrangementer. Det træder i kraft, når den nye bestyrelse mødes her efter generalforsamlingen. På første møde gennemgås ideer til arrangementer, og de tegnes ind i et årshjul, som naturligvis også efterlader et rum til aktuelle ideer. Tidligere var det 5-6 medlemmer, som havde opgaven, men nu er alle med. Det har vi valgt at gøre, fordi der er en barnlig glæde over arrangementer, alle vil være med, og fordi det er helt centralt, at vi får skabt nogle spændende og alsidige arrangementer, som samler vores medlemmer. Og nej vi skal ikke sidde på skødet af hinanden (jov gerne til arrangementerne, men ikke, når vi arrangerer dem). Vi fortsætter modellen med to tovholdere på arrangementerne, men nu arbejder vi med processen i hele bestyrelsen. Vi håber, det giver et boost til vores arrangementer. 

For vi lægger da ikke skjul på, at vi gerne vil ”sælge” endnu flere billetter til vores arrangementer. SÅ hjælp os med at udbrede kendskabet og hjælp os med de gode ideer. 

Så i 2017 vil vi i hvert fald i kredsbestyrelsen hjælpe hinanden med at sætte det rigtige tempo. Det rigtige tempo for vores frivillige arbejde og på de arrangementer, som vi gerne vil have jer med til. Håber, I vil bakke os op både her, der og alle vegne. Tak, fordi I er her i dag, og tak fordi I lyttede med.