En tur til Island

Da vi skulle vælge destination for vores studietur i praktikantgruppen, blev vi hurtigt enige om, at Island kunne være spændende. Ikke kun grundet den vilde natur, som vi alle havde et stort ønske om at opleve, nej der var faktisk også en mere faglig årsag.

Island har et areal på 103.001 km 2 , altså knap 100.000 km 2 større end Fyn, men kun 355.000 indbyggere. Til sammenligning bor der 469.724 på Fyn. Spørgsmålet dukkede op hos os alle; hvordan mediedækker de et land nationalt, hvor der bor færre end det, vi dækker regionalt? Det fik vi svar på hos dagbladet Morgunblaðið, hos TV-stationen Stöð 2, som er det islandske svar på TV 2 og hos den danske ambassade.

Og så fik vi smagt tørfisk. Set store vandfald og gejsere. Kørt omveje til Reykjavik grundet det vilde vejr. Set Danmark-Island mellem lidt for mange islændinge. Købt ægte, islandsk strik. Siddet i spabad udenfor i minusgrader og lært at sige “þetta reddast”, som betyder ”Det går nok”.

Herunder kan I læse lidt om vores fabelagtige tur til smukke, smukke Island.

Besøg hos Morgunblaðið

Karl Blöndal, der er chefredaktør hos Morgunblaðið i Island, tog imod os, da vi onsdag den 8. januar besøgte Islands andenstørste avis, Morgunblaðið. Siden 1982 har han arbejdet på avisen, som lige nu består af en redaktion på cirka 60 medarbejdere.

Vi startede vores besøg med en snak om, hvordan det er at stå i spidsen for en avis i et land med blot 350.000 mennesker. ’Det er et vanskeligt marked, og jeg tror, vi går en usikker fremtid i møde’, var nogle af hans første ord. I takt med mediernes udvikling kan Morgunblaðið – ligesom så mange andre medier – mærke, at prioriteringerne har ændret sig. Det nytter ikke noget for dem udelukkende at fokusere på den fysiske avis, fordi digitaliseringen fylder så meget i dag – præcis som hjemme i Danmark.

Det interessante var dog at høre, at avisen fortsat ikke prioriterer web ligeså højt som avisen, og at der desuden stadig er stor forskel på, hvordan de bruger henholdsvis avis og web. På web satser de på hurtige nyheder, hvor de fortæller, hvad der sker her og nu.

Det uddyber de så i den trykte morgenavis, hvor særligt baggrund og analyser gør sig gældende. Chefredaktøren gjorde det klart, at det nemlig i avisen er vigtigt for dem at forklare, hvorfor ting sker. Og det tankevækkende er: der kommer mere fra avisen til web end omvendt.

Hos Morgunblaðið prøver de desuden at fokusere mere på sociale medier, og Karl Blöndal fortalte, at der gerne ville blive bedre. Problemet er, at de ikke har ressourcer nok til at ansatte faste medarbejdere – og dermed bliver det ikke prioriteret så højt, som de ønsker. Alligevel var der masser af trafik at spore fra særligt Facebook til deres hjemmeside. Lidt som man ser det blandt danske medier, hvor sociale medier spiller en afgørende rolle.

I Danmark har der længe været en betalingsmur hos mange medier som Politiken, Berlingske, Information osv., som naturligvis ikke gælder licensbetalte medier som TV 2 og DR. Men det kommer ikke bag på de fleste danskere, at de skal betale noget for at læse udvalgte artikler. Det kæmper de stadig med i Island, hvor betaling først begynder at være en del af mediebilledet nu. Morgunblaðið har en abonnementsordning, hvor islændingene modtager avisen både online og fysisk, men nu begynder flere af artiklerne på hjemmesiden altså også at være gemt bag en betalingsmur, og det var nyt for Karl Blöndal.

Det var tydeligt at mærke, at det ikke passede ham så godt, men at det var afgørende for mediets overlevelse. Og så var der lige det med, at avisen ikke altid kom til tiden for de islændinge, som ikke har bopæl i Reykjavik eller nærområdet. Det tager simpelthen for lang tid at levere avisen. Faktisk har avisen en aftale med én i den nordlige del af Island, som kører ned og møder en udbringer fra Morgunblaðið halvvejs mellem Reykjavik og nordisland. Ellers får de simpelthen ikke avisen. Lidt tankevækkende.

Spørgsmålet skulle komme: ”Hvordan bruger i konstruktiv journalistik?”. Det vidste chefredaktøren ikke. Han vidste slet ikke, hvad det var. Efter lidt forklaring forstod han, at det handlede om at finde lidt løsninger, og det gjorde de faktisk en lille smule. Og det var helt sikkert noget, han gerne ville have journalisterne på avisen til at gøre mere af.

Foruden det trykte dagblad og websiden, har Morgunblaðið også radio. De er nemlig nødt til at være tilstede på alle platforme – også noget man mere og mere ser i Danmark. Politiken kører f.eks. med podcast. Og selv vores egen ungdomsredaktion Bemærk arbejder sammen med Plattenslageriet om podcast.

Efter vores interessante snak viser Karl Blöndal os rundt på redaktionen – et langt redaktionslokale i det, vi i Danmark vil kalde en gammel stil. Undervejs fortæller han om, at de som noget nyt er begyndt at tage betaling for deres længere fortællinger på web. Det har været frit for læserne meget længe, så derfor er det svært for dem at overbevise læserne om, at det kan svare sig at betale. Men hvis de ikke gør det, betyder det, at de må gå ned på kvalitet. ’Men hvordan får I fat på læserne – kommer I nok ud i landet, nu hvor 2/3 bor herinde i hovedstaden?’, spørger en af os. Og lige netop det er en stor udfordring for dem. Hvorend de gerne vil rundt til hele landet, er der især én udfordring forbundet med det: vejret. Vejret gør, at de ofte ikke har mulighed for at komme uden for Reykjavik.

Som afslutning bliver vi vist rundt i trykkeriet, som ligger lige ved siden af avisen. En stor oplevelse for selvom vi lever i 2020, kan noget af det mest fascinerende for en flok praktikanter stadig være et gammelt trykkeri.

Selvom de har deres udfordringer på avisen, er det stadig en stor spiller i medieverdenen i Island.

Stöð 2 Stöð 2 er konkurrenten til Islands stats-tv og kan sammenlignes med TV 2 i Danmark. De har omtrent samme antal seere, som vi har på TV 2/ Fyn, og derfor syntes vi, at det var interessant at se, hvordan de fik en udsendelse op at køre hver dag. Samlet set havde Stöð 2 omkring 50.000 seere dagligt - en rating svarende til 20%.

Først og fremmest driver Stöð 2 en række tv-kanaler, der sendes til islandske borgere. Heriblandt hovedkanalen, hvor nyhederne vises en gang om aftenen, mens talkshows og programmer som ’Vild med Dans’ fylder i fladen. Derudover ejer Stöð 2 forskellige sportskanaler, der blandt andet viser sportsgrene som den islandske fodboldliga, Champions League, UFC og NFL. Du kan både se Stöð 2 på flow-tv og on demand. Nyhedsudsendelserne er gratis – også på nettet. Ønsker du at se underholdningsprogrammerne, skal du betale 8.000 islandske kroner. Det samme gælder sportspakken – den koster ligeledes 8.000 kroner.

Vi var hovedsageligt forbi Stöð 2 for at høre om deres nyhedsudsendelse. Den sættes i gang hver formiddag, hvor historier fordeles til et redaktionsmøde. Ofte har chefredaktørerne historier med, der er planlagt, og så bidrager reporterne selv med ekstra historier på selve dagen. De sidder og diskuterer, hvordan de forskellige elementer skal vinkles, og om historien skal udkomme på web (visir.is), tv (Stöð 2) eller radio (Bylgjan). Det møde, vi deltog i, foregik forholdsvis uanmeldt, og journalisterne gik til og fra mødet alt efter, hvor meget tid de havde. I alt tog det møde vi overværede cirka en halv time - og i løbet af den halve time, fik de lagt en plan for alle deres kanaler – radio såvel som tv og web. Stationen skal samlet set dække 18 minutters udsendelse, og her er der som regel 14 elementer til stede. Disse 14 elementer dækker over VO’er, indslag, lives og andet. Hver dag prøver stationen at få plads til minimum én positiv historie for at opveje de mange negative, som de må indse, at de trods alt har. Et decideret fokus på konstruktiv journalistik, mener de dog ikke at have – og da vi spurgte dem, om de fokuserede på konstruktiv journalistik, virkede det ikke til, at de kendte begrebet.

Reykjavik i Island fylder typisk det meste af nyhedsfladen. Det er som bekendt hovedstaden, og der hvor de store beslutninger tages. Derudover er det den by, hvor to tredjedele af befolkningen bor. Dog laver de også historier fra andre dele af Island. Blandt andet ved at have udsendte reportere i de forskellige byer, eller ved at journalister i Reykjavik flyver ud til de andre landsdele. Dette er en nødvendighed for stationen, da Island arealmæssigt er godt tre gange større end Danmark. De deler dog ikke samme indstilling som os. TV 2/Fyn ser helst, at vi kommer ud fra Odense, som er Fyns hovedstad. Vi skal dække hele Fyn – Island fokuserer på nyhederne, og fordi der bor næsten 150. tusind mennesker i Reykjavik, så giver det også mening for dem, at nyhederne fra hovedstaden fylder det meste af en udsendelse.

Noget af det, der var særligt interessant at høre ved vores besøg, var, hvor travlt journalisterne havde. Ressourcerne var forholdsvis små sammenlignet med, hvad statskanalen Rúv havde at budgettere med, og det betød også, at en reporter ofte måtte indstille sig på at lave omkring to historier om dagen plus et bidrag til radio. Modsat har Rúv ressourcer nok til, at en journalist tager sig af en historie hver dag – lidt som vi også selv kender det fra TV 2/ Fyn, hvor vi også er privilegerede nok til at have tid til at fokusere på en ting.

Ud over udfordringen med mandskabet har oplever Stöð 2 også, at det kan være svært at lave tv i et land som Island, hvor det er forholdsvis mørkt vinteren. Her er det ikke lyst i særlig mange timer, men de får det alligevel til at lykkes ved altid at filme med lyspaneler samt inde døre.

Modsat TV 2/Fyn og mange af de andre danske medier, er de fleste journalister ansat på Stöð 2 uden journalistisk baggrund. Dette ser de dog ikke som en udfordring, da mandskabet kommer med mange forskellige baggrunde, der kan bidrage på forskellig vis. Som regel har de en uddannelse i jura, men der var også en, der havde en grad i historie. De fortalte os ligeledes, at man lærer journalistikken via arbejdet, og har du en profil i jura, så er du allerede godt klædt på til samfundsrelateret nyheder.

Island og nyhedsstationerne er opvokset med gratis nyheder. Derfor vil de heller ikke tage penge for noget, som de mener, alle skal have glæde af. De fortalte, at det ligger i deres identitet med gratis nyheder morgenbladet såvel som kanal 2. Vejret ændrer sig konstant i Island. Til tider kan det være livsfarligt at befærde sig i landet, hvorfor vejret også fylder meget i nyhedsfladen i Island. Og hvis alle ikke kan tilgå dette, kan det måske også have konsekvenser for dem.

Den danske ambassade

Midt i Reykjavik ligger en hvid, stor ejendom, der har været danskejet siden 1919, efter at Island løsrev sig i 1918. Bygningen rummer en af Danmarks absolutte mindste ambassader. Souschef Andreas Nøhr Vestergaard fortæller om finanskrisens indflydelse på Islands turisme, og Islands store politiske ændringer siden finanskrisen.

Finanskrisen i 2008 rammer den islandske økonomi hårdt, og det islandske BNP falder med 7,9 %. Banker går i betalingsstansning, og Islands handel med omverdenen lammes. På dette tidspunkt er Islands største eksport fiskeri. I 2009 øges skatten i landet samtidig med, at der kommer store besparelser på offentlige budgetter.

I 2010 går vulkanen Eyjafjallajökull i udbrud, og det skaber en international opmærksomhed og øger interessen for landet. Det øger mængden af turister til landet. Bare i 2018 besøgte 2,3 million turister Island, og i dag udgør turisme 39,3% af Islands eksportvarer, og er dermed landets største.

Politisk har Island altid været centrum-højre, men har dog siden finanskrisen set en rykning af vælgere mod venstre. En af grundene er at besparelserne fra finanskrisen stadig er i effekt, selvom landet nu er det femterigeste land i verden. I den islandske presse ses der stadig en stor tendens til centrum-højre synspunkt. Man kan tale om partipresse her.

Morgunblaðið’s chefredaktør er tidligere politisk aktiv i det konservative Selvstændighedsparti, hvilket flere beskylder avisen for at være farvet af rent politisk. Et eksempel på dette er en stor nyhed af nyere dato. Det blev bevist, at et af Islands største fiskerivirksomhed igennem en årrække havde bestukket regeringen i Namibia med et tocifret dollar-million beløb. Her forholdt Morgunblaðið sig ikke lige så kritisk, som andre medier.

Afsløringen skabte stor debat på Island, da der var tale om grov udnyttelse af et langt fattigere land. Den offentlige debat og dagsorden på Island sættes meget af medierne. Her er Facebook en stor faktor, da Island er det land i verden, som har flest Facebook-brugere.

Alt det ved siden af

Med tre meget interessante besøg på dagblad, tv-station og ambassade blev der også tid til at se Island. Vi boede midt i Rekjavik, men havde lejet en stor bil til at køre lidt rundt. Fordi vi var afsted i januar, var det begrænset, hvor meget sollys, vi fik. Faktisk stod solen op klokken 11.00 og gik ned igen 16.00. Derfor måtte vi tidligt afsted for at være fremme, når solen stod op, og udnytte alle lyse timer.

Onsdag og torsdag gik primært med at besøge medier + ambassade. Derimellem gik vi en tur rundt i Reykjavik – hvor nogen anskaffede sig islandsk strik hos The Handknitting Association of Iceland.

Fredag og lørdag udnyttede vi dagene til fulde. Fredag var vejret koldt og vådt, men vi var klar på store naturoplevelse. Vi kørte ned sydpå til Vik, en tur på knap tre timer, hvor vi ankom ved solopgang kl. 11.00. Her skulle vi en tur ud på Black Beach, hvor lava har farvet sandet helt sort. Med en heftig vind og masser af regn var det en vild oplevelse, hvor vi alle havde sort sand i lommer, under jakker og på skoene. Og så var vi drivvåde. Men vi kørte videre til vandfaldet Skógafoss. Vandfaldet har en bredte på 25 meter og en højde på 60 meter, og med sne og frost var det et meget smukt syn, der mødte os. Vandfaldet blev freddet i 1987.

Efter besøget ved Skogarfoss kørte vi videre langs kysten og oplevede det smukke landskab, hvor islandske heste langt fra var et sjældent syn langs vejen. Men vejret var ikke blevet bedre, tværtimod. Efter vores besøg hos Stöð 2, hvor vi havde hørt om de 39 turister, der måtte begrave sig i sneen grundet det dårlige vejr, blot to dage før, tog vi ingen chancer. Vi bevægede os derfor tilbage mod Reykjavik. Det endte i en ekstra omvej, da flere af vejene ind til Reykjavik begyndte at lukke grundet det hårde vejr. Så fik vi også den oplevelse.

Lørdag valgte de fleste af os at køre en tur igen – denne gang tog vi ”Golden Circle turen”, som er en 300 km lang rute, hor man får set langt de fleste store naturoplevelser. Første stop blev ved gejserne ved Strokkur. Her kunne vi opleve den kogende varmt vand springe op til 30 meter op af jorden. Vildt, hvad naturen kan af sig selv. Det krævede billeder.

Efter gejserne kørte vi mod Gullfoss, som er det mest kendte vandfald i Island. Her var vi 100 km inde i landet, øst for Reykjavik. Vandfaldet er i alt 32 meter, delt i to trin. Et øvre på 11 meter og et nedre på 20 meter. Gullfoss er statsejet og blandt Islands mest besøgte turistmål. Her var vi alle helt paf, da vi stod og kiggede ud over det helt imponerende vandfald, som billeder på ingen måder retfærdiggør (dem tog vi selvfølgelig alligevel). På det tidspunkt var det ekstremt koldt, men ingen af os kunne bevæge os. Vi var simpelthen blown away over det smukke naturfænomen.

Efter en smuk køretur endte vi i svømmehal i Reykjavik – men ikke som dem, vi kender til i Danmark. Her er der tale om udendørs pools og spabad. Her mødes de lokale flere gange om ugen og vender stort og småt, og det skulle vi også prøve. Vi fik en anbefaling af Andreas, som er souschef på Den danske ambassade. Vi blev varmet op i de kolde luft.

Om aftenen så vi håndbold-EM, hvor Danmark spillede mod Island. Selvom vi led et trist nederlag, var det sjovt at opleve mellem lidt for mange, der heppede på Island.

Aftenen sluttede ved et fyrtårn lidt uden for Reykjavik, hvor vi ville prøve lykken med nordlys en sidste gang. Det blev der desværre ikke meget af, da vejret simpelthen var for dårligt.

En fantastisk og lærerig tur til vores venner i nord. Også selvom vi måtte sidde fem timer i vores fly, før vi kunne lette. En sidste lille hilsen fra vejrguderne.

Mads Ingemann, Kasper Jensen, Kasper Marquardtsen, Josefine Lygum, Melissa Kjemtrup, Kamilla Kilias, Frederikke Bertram og Julie Lapp.