Beretning fra en studietur
Seks journalistpraktikanter fra TV 2 SPORT drog i starten af april på en 10 dage lang studietur til New York. 10 dage, der bød på læring, oplevelser der aldrig vil blive glemt, møder med et hav af forskellige kulturer og en masse inspiration og nye ideer, vi kunne tage med hjem på redaktionen.
I løbet af vores tid ’over there’ havde vi blandt andet fornøjelsen af en dag med TV 2s USA-korrespondent, Jesper Steinmetz. Dagen med Jesper Steinmetz gav et meget lærerigt og idérrig indblik i livet som korrespondent og et interessant perspektiv på det at finde, opsøge og rapportere relevante nyheder og perspektiver fra USA, som ellers ville gå mange danskeres næste forbi.
Udover mødet med Steinmetz blev det også til et møde med de mange forskellige kulturer og kontraster. Rig og fattig, hvid og sort, høj og lav. New York og USA rummer i højeste grad de mange forskellige mennesker, man også kommer til at møde på sin vej som journalist. De forskellige kulturer oplevede vi selv på nærmeste hold i form af en dag i ’de sortes kvarter’, Harlem og flere dage i de riges Manhattan, der dog også har sin skygge side med mange hjemløse.
Sidst, men ikke mindst, havde vi blandt andet også fornøjelsen af at opleve to fede live sportskampe. Baseball-kampen mellem New York Yankees og Baltimore Orioles samt NBA-opgøret mellem de lokale helte fra New York Knicks og alletiders måske bedste spiller i LeBron James og Cleveland Cavaliers.
En fantastisk og lærerig studietur, som vi takker mange gange for tilskuddet til!
Mange hilsner,
Martin Sodemann, Jonas Krügermejer Nygaard, Mie Hansen, Nicolai Margon Madsen, Christian Kjær og Jesper Amter
- - -
Kreds Fyn har ydet et tilskud på 500 kr. pr. rejsedeltager. Hvis du også ønsker at søge om tilskud til en studierejse, kan du læse mere om proceduren her.
Kommentarer