Gå til hovedindhold
Bliv medlem
Er afholdt

Foredrag: Bliv inspireret til at bruge AI til visuel kommunikation

Se hvordan man via AI-værktøjet Midjourney på få sekunder kan skabe flotte fotos og illustrationer. Deltagelse er gratis og kun for medlemmer af Kreds Fyn. Læs mere og tilmeld nedenfor. UDSOLGT - tilmeld dig og kom på venteliste :-)

Midjourney Showcase

Hvornår

08. februar 2024 18:00-20:00

Hvor

Olivia Brasserie, Vintapperstræde 37, 5000 Odense C.

Type

Arrangement

På dette foredrag får du indsigt i de nye og fantastiske muligheder med fremstilling af fotos og illustrationer med AI – både i teori og praksis. 

Du får en pædagogisk indføring i den kunstige intelligens betydning for visuelle aktørers brug af tjenester som MidJourney. Hvad bringer fremtiden? Hvordan forholder man sig til ophavsret? 

Vi kigger på historikken på AI’s fremkomst og ser på, hvordan det virker. Hvordan skriver du det bedste prompt?  Med andre ord: Du bliver klædt på til at kunne tale med om AI ved aftensmaden og kan selv skabe dine egne fotos og illustrationer med AI.

Historik: AI’s historie og teorien bag. Hvordan virker robotteknologien bag? Hvad adskiller et menneske og en robot når vi taler om visuelle virkemidler? Vi kigger på teknologien bag MidJourney og de andre aktører på markedet. Vi ser på mange eksempler på brug af foros genereret i MidJourney. Vi taler om, menneskets forhold til robotten. Bliver ’rigtige’ illustrationer overflødige? Vi laver nogle live-prompts i MidJourney efter requests fra tilhørerne.

Foredraget er til dig, der gerne vil have indsigt i mulighederne med AI og visuel kommunikation. Måske er du bare nysgerrig. Måske er du redaktør på et forlag og mangler input til illustrationer eller billeder? Eller grafiker eller kommunikationskonsulent med ansvaret for et nyhedsbrev, der mangler visuelt indhold?

  • Varighed: 2 timer – med en indlagt pause.
  • Sted: Olivia Brasserie, Vintapperstræde 37, 5000 Odense C
  • Der serveres et lettere måltid og drikkevarer
  • Pris: Gratis
  • Tilmelding: til Janne Høgshøj's e-mail HER senest 1. februar. Skriv: AI-foredrag i emnefeltet. Du er først tilmeldt, når du har fået en bekræftelse.

Om foredragsholderen:

Martin Kirchgässner

  • Selvstændig grafisk designer med Kirchgässner Infografik
  • Ekstern lektor på DMJX på Kreativ Kommunikation
  • Censor på DMJX
  • Undervisning og webinar: DMJX, Kommunikation & Sprog, Teknologisk Institut, Dansk Journalistforbund, Dansk Markedsføring, IBC, RUC m.fl.
  • Anmelder og skribent for GRAKOM, K-Forum og Journalisten.
  • 25 års erfaring med visuel journalistik og grafisk design på Ekstra Bladet, Fagbladet Ingeniøren og Ritzaus Bureau.