AFHOLDT: Projekt "Husk min stemme"
Kom og hør, hvad fundet af en grøn papkasse førte til og bliv måske inspireret til selv at lave podcast
Hvornår
30. oktober 2019 19:00-20:30
Hvor
Centralt i Odense (stedet meldes ud til deltagerne)
Pris
Gratis for medlemmer
Mere end et årti efter sin mors død fandt journalist Peter Mathiasen en grøn papkasse på loftet i barndomshjemmet på Nordfyn. I kassen lå en masse gamle kasettebånd, og blandt dem også lyden af en stemme, der havde været tavs siden 2005: Peter Mathiasens mors stemme.
Det blev startskuddet til konceptet ”Husk min stemme”, der går ud på at forevige livsfortællinger, stemmer og historier som lydbog, inden det er for sent. Peter Mathiasen laver interview i sin egen stue eller hjemme hos de mennesker, der vil give deres erindringer videre til børn og børnebørn, og bearbejder derefter materialet.
Kom og hør Peter Mathiasen, der medrivende fortæller om, hvordan ideer har udviklet sig til andre projekter. Blandt andet er han rejst i sin oldefars fodspor, en rejse der bliver til en podcast om oldefaren, der som sønderjyde blev tvangsudskrevet til den tyske hær i første verdenskrig, blev såret og som på lazarettet mødte sin kommende kone - den unge sygeplejerske.
Arrangementet er gratis og kun for medlemmer af Kreds Fyn, der er vært ved en øl/vand.
Tilmelding senest 30. oktober kl. 12.00 - KUN på mail til: bodil.reimers@gmail.com