Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

AFHOLDT. Kreds Fyn besøger Nyt OUH

Det er et kæmpe byggeri. Projektet Nyt OUH startede tilbage i 2007, og Fyns nye universitetshospital skal stå færdigt om fire år.

Nyt OUH

Hvornår

30. maj 2018 17:00-18:30

Hvor

Glisholmvej 2A, 5260 Odense S Vis på kort

Pris

Gratis for medlemmer


Nyt OUH er placeret tæt på motorvejen og SDU – og selve arealet, der bygges på, er på størrelse med Odense Centrum.

Du kan nu komme med Kreds Fyn ud på byggepladsen ved Nyt OUH for at se og høre, hvad status er på byggeriet, og tjekke, hvor moderne det nye universitetshospital kommer til at blive. Selve kommunikationen bag er et helt maraton i sig selv, og det får vi også et lille indblik i.

Besøg Nyt OUH den 30. maj klokken 17.00 til 18.30.

Dresscode: casual – du behøver ikke kedeldragt og gummistøvler, for vi ”nøjes” med en tur på udsigtsterrassen og bliver sandsynligvis ikke pløret til. 

Vi skal bl.a. møde kommunikationsrådgiver og projektkonsulent Lars Petersen.

Efter oplægget får I en gå-hjem-sandwich og en vand med i hånden til turen hjem.

Tilmelding senest den 27. maj til kir@klysner.dk

Bemærk, at det til dette arrangement er muligt at medtage en ledsager efter eget ønske. Denne ledsager skal blot tilmeldes på sædvanlig vis til nævnte mailadresse.

Sådan finder du vej
Besøgscenteret for Nyt OUH ligger sammen med projektkontoret på Glisholmvej 2A, 5260 Odense S