Gå til hovedindhold
Bliv medlem
Er afholdt

AFHOLDT. Generalforsamling 2019

Der indkaldes hermed til generalforsamling i Kreds Fyn søndag den 3. marts på Nordatlantisk Hus, Promenade 1, 5000 Odense C

Nordatlantisk Hus i Odense

Claus Christoffersen Nordatlantisk Hus er stedet, hvor Kreds Fyn holder generalforsamling

Hvornår

03. marts 2019 11:00-14:00

Hvor

Nordatlantisk Hus, Promenade 1, 5000 Odense C Vis på kort

Pris

Gratis for medlemmer

Generalforsamlingen begynder klokken 11.00.

Kreds Fyn er forinden vært ved den traditionsrige brunch fra kl. 10.00 for dem, der har tilmeldt sig til Silja Smith senest den 25. februar. 

Vær særlig opmærksom på parkeringsreglerne på stedet. Der skal indhentes dagskort til parkering i receptionen i Nordatlantisk Hus. Kreds Fyn påtager sig intet ansvar for eventuelle parkeringsafgifter.

Dagsorden jf vedtægterne.

1. Valg af dirigent
2. Formandens beretning
3. Kredsens regnskaber
4. Forslag fra bestyrelse og medlemmer
5. Valg, herunder suppleanter og revisorer
6. Fastsættelse af kredskontingent med angivelse af kredsbestyrelsens forslag til kontingentstørrelse
7. Eventuelt

Forslag fra medlemmerne skal indsendes til kredsformand Silja Smith, senest 14 dage før generalforsamlingen.

Der er som sædvanlig valg til bestyrelsen. Nye kandidater til bestyrelsen er meget velkomne. Hvis du overvejer at stille op og vil vide mere om kredsbestyrelsens arbejde, så kontakt kredsformand Silja Smith på telefon 40212739 eller en af de andre medlemmer i kredsbestyrelsen. 

Delegeretmøde - om fremtiden 
Der skal vælges delegerede til Delegeretmøde, som foregår 28. og 29. april 2019. På dagsorden kommer fremtiden for både faget og forbundet. Valgbare i kredsen er de medlemmer af Dansk Journalistforbund, som ikke er medlem af en medarbejderforening eller en specialgruppe.

Hvis du er i tvivl om din medlems-status, så tjek ”mitdj” eller kontakt Silja Smith. 

Om den fynske ærespris 
Vi uddeler også den fynske ærespris ”kæphesten”. Du kan stadig nå at indstille din kandidat senest den 10. februar 2019 på mail: sil@fyens.dk 

Kæphesten gives til en person eller gruppe, der har gjort noget særligt for faget, kollegerne eller eget produkt. Eller som har sat Kreds Fyn i fokus som stedet, man organiserer sig.

Prisen kan blandt andet gives for 

- fagligt engagement, herunder debatskabende aktiviteter
- særlig bemærkelsesværdig journalistik inden for alle genrer, herunder sproglige finesser
- kommunikationsopgaver
- fotografisk kvalitet
- nyskabende layout
- grafiske ideer
- særlige evner for bladtegning, herunder satire

Prisen kan gives for et enkeltstående produkt eller en indsats over længere tid. Alle medlemmer af Kreds Fyn kan modtage prisen.

Prisen overrækkes på generalforsamlingen 3. marts.

Se også:
Årets kæphest skal findes!
Modtagere af Kæphesten
Kæphest kom helt bag på Klysner
Ny formand til Kreds Fyn