Gå til hovedindhold
Bliv medlem
Er afholdt

AFHOLDT. Bag om Brexit

Kom og hør mere om, hvad der egentlig foregår i britisk politik, når Kreds Fyn inviterer til en aften med London-korrespondent Bjarne Nørum

Bjarne Nørum

Pressefoto London-korrespondent Bjarne Nørum

Hvornår

07. marts 2019 19:00-21:00

Hvor

Medielab på Fyens Stiftstidende, Banegårdspladsen 1, 5000 Odense Vis på kort

Pris

Gratis for medlemmer

Type

Arrangement

Brexit er blevet kaldt den største britiske krise i fredstid, men alligevel har de britiske politikere brugt tiden på at skændes indbyrdes - ikke kun på tværs af partiskel, men også i form af interne partipolitiske borgerkrige, som kulminerede i december og januar.

Udviklingen i de seneste måneder har vist, at det var mindre problematisk at få en aftale med de resterende 27 EU-lande om betingelserne for udmeldelsen, end at få politisk opbakning til aftalen i det britiske parlament. Kom med bag scenen, og hør om, hvorfor det er kommet så vidt, få indsigt i briternes langvarige problematiske forhold til EU, og hvorfor grænsen mellem Irland og Nordirland har vist sig at være den gordiske knude. Foredraget vil samle op på den seneste tids udvikling i sagaen om Brexit. 

Journalist Bjarne Nørum har i over 12 år fra London dækket britisk politik og samfundsforhold – primært som korrespondent for Kristeligt Dagblad – men også som kommentator på Dansk Radio og TV. Han har tidligere arbejdet for blandt andre Ingeniørforeningen, Landsbladet/Landbrugsavisen og Dansk Arbejdsgiverforening.

Mød Bjarne Nørum hos Kreds Fyn torsdag den 7. marts kl. 19-21 i Medielab på Fyens Stiftstidende, Banegårdspladsen 1, 5000 Odense.

Tilmelding til Kreds Fyn på mail senest 4. marts.