Gå til hovedindhold
Bliv medlem

Årets kæphest skal findes!

Nu er det tid igen til at indstille en kollega, en ven eller bekendt, som du mener har gjort det særligt godt i branchen.

Kæphest

Kreds Fyns pris "Kæphesten" skal uddeles ved generalforsamlingen 5. marts 2023 i Nordatlantisk Hus. Så er du stødt på et særligt godt journalistisk produkt, format, program eller udgivelse, skal du skrive ind nu. Det kan også være et menneske, der gør det særligt at gå på arbejde eller som yder en stor faglig indsats. Det er helt op til dig.

Kæphesten har tjent Kreds Fyn gennem mere end 25 år som et synligt bevis på anerkendelse af en særlig faglig indsats eller et bemærkelsesværdigt journalistisk arbejde.

Bestyrelsen i Kreds Fyn vil i fællesskab finde årets Kæphest, som præmieres med æren og en flot statue af Jens Galschiøt.

 

Grundlæggende krav:

Prisen kan gives for et enkeltstående produkt eller en indsats over længere tid.

Alle medlemmer af Kreds Fyn kan modtage prisen.

Bestyrelsen udpeger de nominerede til årets pris forud for generalforsamlingen.

Bestyrelsen kan afvise alle indstillinger

 

Send din indstilling af kandidat til formand Silja Smith: sil@fyens.dk senest 1. februar

Fandt du den information du søgte

Dette er ikke en kontaktformular, men feedback til indholdet på siden.
Søger du svar på et konkret spørgsmål? Ring til DJ på tlf. 3342 8000 eller skriv til dj@journalistforbundet.dk