Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

Ny overenskomst godkendt

Overenskomst med Grønlands Selsvstyre er nu godkendt

Urafstemningen blandt TP/DJs medlemmer ansat efter overenskomsten med Selvstyret bl.a. i kommunerne, i KNR samt hos Selvstyret om fornyelse af overenskomsten er nu gennemført.

Et klart flertal af medlemmerne stemte for.

Dermed er overenskomst for 2016 - 2020 for de ansatte DJ medlemmer godkendt. Lige godt halvdelen af medlemmerne (51 %) deltog i urafstemningen, og resultatet blev, at 84,6 % stemte for, 3,8 % imod og 11,5 % stemte blankt.

Resultatet er indgået inden for en meget snæver og samlet økonomisk ramme på 5,52 % - med en nettoramme på 3,00 %, genanvendelse af midler fra omlagte ordninger på 2,23 % samt 0,28 %, som Selvstyret har forudsat særskilt anvendes til pensionsforbedring for driftsteknikerne.

Hertil kommer værdien - ikke kapitaliseret som del af resultatpapiret - af 2 dage årligt med løn til selvvalgt kursus for KNR-ansatte.

Journalisternes og driftsteknikernes lønninger forhøjes med 1,453 % hhv. pr. 1. april 2016 og 2017 og med 0,944 % hhv. pr. 1. april 2018 og 2019.

Alle elevers (journalister, driftsteknikere og FTP'er) lønninger forhøjes med 1,308 % hhv. pr. 1. april 2016 og 2017 og med 0,85 % hhv. pr. 1. april 2018 og 2019.

Den nye overenskomst vil snarest muligt være at finde på TP/DJs hjemmesider.

Kommentarer

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.