Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

Generalforsamling 2014

Mødet blev holdt i Dansk Journalistforbunds lokaler i Fiskergade i Aarhus.

Forud for selve GF var der debatmøde med forbundsformand Bogens Blicher Bjerregaard. Se Niels-Erik Sørensens referat fra dette møde andetsteds på hjemmesiden.

Læs også bestyrelsens beretning andetsteds, som den blev afleveret af John Lykkegaard.

Valg af dirigent: Ivar Rønsholt

Valg af referent: Kurt Simonsen

1. Bestyrelsens beretning. Enstemmigt godkendt.

2. Kredsens regnskaber: Kasserer Rui Monteiro fremlagde regnskabet, der for første gang i mange år viste et underskud. På 70.502 kr. Underskuddet skyldes først og fremmest den meget dyre ’Fængslende Fagfestival’ sidst i maj 2014.  Fra medlemmernes side udtryktes dog kun ros for at have brugt af kassebeholdningen til gode, faglige aktiviteter. Der er stadig en formue på godt 600.000 kr. i kredsens penge. Af disse står 400.000 kr. i obligationer. Der var opbakning til bestyrelsens ide om atter at afholde fagfestival i 2015. Bestyrelsen bør overveje, om det fortsat skal være en todages – eller blot en enkelt dag. Regnskabet blev enstemmigt godkendt.

3. Forslag fra bestyrelse og medlemmer: Ingen forslag var indkommet.

4a: Valg af formand: John Lykkegaard blev enstemmigt genvalgt med akklamation.

4b: Valg af tre bestyrelsesmedlemmer: På valg var Torben Larsen, Niels-Erik Sørensen og Susanne Meelbye. Susanne genopstillede ikke. Det gjorde de to andre. De blev genvalgt for to år sammen med nyvalgte Karsten Pedersen.

(Just for the record: Dette betyder, at Rui Monteiro, Jens Rossen og Kurt Simonsen er på valg i marts 2015.)

4c: Valg af tre suppleanter: 1. suppl. Katrine Dalgaard, 2. suppl.  Helle Veel, 3. suppl. Tore Plougheld.

4d: Valg af to interne revisorer: Ivar Rønsholt og Erik Kruse blev genvalgt. Tore Plougheld blev genvalgt som revisorsuppleant.

5. Fastsættelse af kredskontingent:  Fortsætter uændret med 20 kr. pr. måned.

6. Eventuelt: Intet.

 

For referat: Kurt Simonsen

Fandt du den information du søgte

Dette er ikke en kontaktformular, men feedback til indholdet på siden.
Søger du svar på et konkret spørgsmål? Ring til DJ på tlf. 3342 8000 eller skriv til dj@journalistforbundet.dk