Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

Generalforsamling, 2013

14. marts, 2013 i Fiskergade 41 i Århus

Læs hele beretningen her: mødereferat pdf

Der var 32 deltagere.
 
1. Valg af dirigent: Ivar Rønsholdt blev valgt

2. Referent: Kurt Simonsen blev valgt

3. Formandens beretning: John Lykkegaard aflagde beretning, som kan ses andetsteds på K4's hjemmeside.Beretningen blev godkendt med 29 stemmer. En stemte imod og to stemte hverken for eller imod. Forinden havde Hans Otto kritiseret bestyrelsens beslutning om at bruge henved 2.000 kr. månedligt på at leje et kontorlokale i Jægergårdsgade. Han mente, dette var forbundets opgave.

Andre argumenterede for, at der var stærkt brug for sådan et lokale, bl.a. fordi det ofte er svært at få lokale i Fiskergade. Alle, der stemte for beretningen, godkendte samtidig bestyrelsens disposition.

I forlængelse af beretningen vedtog generalforsamlingen enstemmigt tre udtalelser, som alle kan ses her (pdf). 

4. Kredsens regnskab: Kasserer Rui Monteiro fremlagde kredsens regnskab, der blev enstemigt godkendt. 

5. Pause og valg af delegerede: Otte blev valgt til delegeretmødet. To til a-kassens delegeretmøde.
 
6.

A: Valg af formand: John Lykkegaard blev genvalgt.

B: Valg til bestyrelsen: Kurt Simonsen og Rui Monteiro blev genvalgt for en ny to-årig periode. Jens Rossen blev valgt for to år som erstatning for Lena Baden, der ønskede at udtræde, fordi hun flytter til København.

C: Valg af to suppleanter:  Tre personer stillede op. Derfor måtte der kampvalg til. Gert Lynge blev valgt som 1. suppleant med 22 stemmer, Lise Jul som 2. suppleant med 15 stemmer. Tore Plougheid fik ligeledes 15 stemmer, men valgte for at undgå yderligere afstemning at tage posten som revisor-suppleant.

D: Valg af to interne revisorer: Ivar Rønsholdt og Erik Kruse blev genvalgt.

7. Fastsættelse af kredskontingent: Bestyrelsens forslag om uændret kontingent på 20 kr. pr. måned blev vedtaget.

8. Eventuelt: Intet at bemærke.

Fandt du den information du søgte
Tilføj email hvis du ønsker svar retur.