Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

Workshop: Bliv bedre til mobilhistorier

Lav film på din mobil - fra den gode idé til optagelser, redigering og upload af den færdige video på hjemmeside og sociale medier.

Mobilvideo

Hvornår

19. februar 2019 17:00-21:00

Hvor

Åboulevarden 31, 2. sal, 8000 Aarhus Vis på kort

Pris

Gratis

Type

Workshop

"Det skal ikke være kunst, det skal være færdigt". Det er Video2nets vision for videoindslag produceret på iPhones/iPads og redigeret i iMovie eller en anden mobilvideoapp.

På dette fire timers kursus lærer du at lave video fra den spæde idé, til den færdige video ligger klar online på et socialt medie.

Kurset afholdes tirsdag 19. februar i journalistforbundets lokaler på Åboulevarden. Tilmeld dig hurtigt. Der er begrænset antal pladser (14). Ved for mange tilmeldte vil vi overveje at gentage kurset.

Kursusdeltagerne medbringer selv enten iPad / iPhone eller Android Smartphone eller begge dele. Optimalt udbytte opnås med minimum en iPhone 5, 6, 7, 8, 10 eller iPad 3 iPad Air eller Pro samt nyere Android.

Kursusdeltagerne skal inden kurset downloade den redigeringsapp, som vælges til dagen. Det meldes ud senest 15. februar, hvilken én det bliver. Det er enten iMovieKinemaster eller Lumafusion.


Sådan ser programmet ud:

Kl. 17.00-17.30:
Introduktion og præsentation af mobilvideo og best practice.
Gennemsyn af udvalgte produktioner med iPhone og iPad.

Kl. 17.30-18.30:
Demo af optagelser med iPhone / iPad / Android smartphones.
Overspilning af klip fra iPhone til iPad m. Airdrop / Wetransfer.
Redigering i på smartphone / iPad i Imovie / Kinemaster / Lumafusion.
Upload til Youtube eller Facebook.
Demo af speak-arbejde, lydeffekter, lyd, overgange og temaer.
Gennemgang af ekstraudstyr som f.eks. stativer og mikrofoner.

Kl. 18.30-20.30:
Tips til forberedelse, håndholdte optagelser, billedbeskæring, lys, lyd m.m.
Dannelse af to-mands-hold til øvelser alt efter udstyr, ønsker og behov.
Demo af Video2nets.

Øvelse:
Optagelse, redigering / evt. upload af 1 minuts indslag til FB / SoMe

Krav til produktet:
Konkret handlingsforløb.
Interview.
Minimum fem og maksimalt 10 klip.
Evt. musik, grafik og tekst.
Emne: Konkret handling, præsentation af produkt, sted eller person, vox-pop, lave kaffe, starte bil. Evt. i kombination med et interview.

Øvelse 1 fortsat:
Redigering og evt. upload af minimum et minuts indslag til Youtube, Facebook eller andet SoMe.

Kl. 20.30-21.00:
Gennemsyn og efterkritik på storskærm af alle produktioner - herunder serveres en sandwich.