Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

True crime-aften med Stine Bolther (NY DATO)

Den tidligere kriminalreporter fra Ekstra Bladet gæster Kreds 4 til en snak om true crime-genren.

Stine Bolther

Pr-foto

Hvornår

10. september 2020 18:00-20:00

Hvor

Åboulevarden 31, 2. sal, 8000 Aarhus Vis på kort

Pris

Gratis

Type

Fyraftensmøde

OBS: NY DATO GRUNDET CORONA-SITUATIONEN ER 10. SEPTEMBER (TIDLIGERE 16. APRIL OG 28. MAJ).

True crime-genren er evigt spændende, og nye medier giver nye muligheder.

Journalist Stine Bolther er én af dem, der igennem mange år har beskæftiget sig med genren, og nu har hun også kastet sig over podcast-mediet. I den meget lyttede podcast 'Danske Drabssager' gennemgår hun sammen med tidligere drabschefer, retsmedicinere, anklagere og forsvarsadvokater nogle af danmarkshistoriens mest spektakulære drabssager.

Men hvordan graver man nyt materiale frem om kendte sager som eksempelvis Peter Lundin, så det stadig er interessant for lytterne? Hvilke etiske hensyn bør man tage til de pårørende? Og hvordan får man nogle af de største navne fra politiverdenen til at stille op til interviews og optagelser?

Alt det og meget mere kan du blive klogere på, når Stine fortæller, hvordan hun har drevet sin karriere vidt, siden tiden som "almindelig" journalist på Ekstra Bladet, hvor hun - selvfølgelig - beskæftigede sig med kriminalstoffet, til i dag, hvor hun arbejder som selvstændig med blandt andet tv-programmer og altså podcasts.

Stine Bolther er forfatter til foreløbig ni bøger, foredragsholder, kursusleder, underviser, moderator og desuden tidligere vært på blandt andet tv-programmet "Krimi 5". Læs eventuelt mere på stinebolther.dk.