Gå til hovedindhold
Bliv medlem
Er afholdt

Tag med Kreds 4 på besøg i JP's nye hovedkvarter på havnen

Vi besøger én af byens helt store mediearbejdspladser, der nu har hjemme i splinternye lokaler i Mediebyen.

Jyllands-Posten

Jyllands-Posten

Hvornår

29. april 2020 17:00-19:00

Hvor

Mediebyen 3, 8000 Aarhus C.

Pris

Gratis

Type

Virksomhedsbesøg

OBS: VI AFVENTER PT. EN NY DATO GRUNDET CORONA-SITUATIONEN. OPRINDELIGT PLANLAGT TIL 29. APRIL.

Én af byens store mediearbejdspladser er rykket ind i et helt nyt domicil på havnen i Aarhus.

Jyllands-Posten har dermed efter godt 55 år sagt farvel til Ravnsbjerg Bakke i Viby og goddag til 8.500 nybyggede kvadratmeter ved siden af filmbyen, og dem vil de gerne vise frem for kreds 4's medlemmer under dette fyraftensmøde.

En medarbejder (vi ved ikke endnu hvem) vil vise os rundt og fortælle om flytningen og betydningen af den i hverdagen. Gør det nogen forskel, at man nu er midt i byen frem for i et industrikvarter? Gør det nogen forskel, at man hver dag møder ind i topmoderne omgivelser?

Huset er tegnet af Henning Larsen Architects, og det har kostet omkring 200 millioner kroner at opføre. Her er cirka 400 medarbejdere fra Jyllands-Posten, JP's lokalaviser, Ekstra Bladet, Børneavisen og et enkelt Watch-medie.

Af sikkerhedsmæssige årsager skal man møde op ved receptionen senest kl. 16.45, så man kan få udleveret et gæstekort. Det er vigtigt, at alle tilmeldte medbringer billedlegitimation i form af enten pas eller kørekort. Vi sender JP en deltagerliste på forhånd.

Der er plads til 25 deltagere.