Studietur til Gambia 2018
Kom med på unik studietur til Gambia i marts 2018
Hvornår
17. marts 2018 08:00
25. marts 2018 08:00
Hvor
Gambia
Type
Studietur
Studietur til Gambia i marts. Kom ned og oplev Afrikas nyeste demokrati.
GAMES (Gambia Media Support - en forening, der samler frivillige fra Aarhus og det østjyske) står for en studietur til Gambia som medlemmer af kreds 4 er velkomne til at deltage i.
Prisen er ca. 6.000 kr. plus flyudgifter.
For flere oplysninger: Kontakt Lars Møller for at høre mere om turen.
Games skriver om turen:
Turen går til The Smiling Coast of Africa
Vi bor på et smukt strandhotel tæt på Fajara og Greater Banjul Area, hvor de fleste NGO’er og medier har adresse. Studieturen varer en uge – men der er god mulighed for at forlænge turen hen over påsken eller tyvstarte og tage derned før.
Hvis man bliver længere, kan vi også anbefaler både ture, praktik og billigere hoteller.
At rejse er at lære
Om dagen er der møder med aktørerne i det unge demokrati – med bønder, feminister og lærere, med journalister, ministre og aktivister.
Hver fyraften holder vi dagens Tænkepause over en sundowner. Her guider jeres guide alle i et forløb, hvor man både selv fortæller, hvad man har fået ud af dagen, og hører, hvad andre har lært.