Aktindsigt og graverjournalistik – få gode værktøjer af prisvindende journalister
Informations journalister Ulrik Dahlin, Lasse Skou Andersen og Sebastian Gjerding kommer og fortæller om deres arbejde, som i høj grad benytter sig af aktindsigt og andre graveredskaber.
Hvornår
11. marts 2020 10:00-16:00
Hvor
Åboulevarden 31, 2. sal, 8000 Aarhus
Pris
Gratis
Type
Workshop
Statsløsesagen - en forbilledlig proces
Med udgangspunkt i statsløsesagen fra 2011 gennem går Ulrik Dahlin den journalistiske indsats, som i løbet af otte uger resulterede i Birthe Rønn Hornbechs afgang som udlændingeminister.
Ulrik Dahlin har været ansat på Information siden 2000, og i 2012 fik han Cavling-prisen sammen med Anton Geist for netop statsløsesagen.
Aktindsigt i praksis
Myndigheder og offentlige institutioner ligger inde med tonsvis af oplysninger, som kan danne grundlag for journalistiske historier. På dette kursus lærer du, hvordan du får fat i dem.
Med udgangspunkt i konkrete cases og øvelser fortæller de prisvindende journalister Sebastian Gjerding og Lasse Skou Andersen fra Informations gravergruppe om aktindsigt i praksis.
Frist for tilmelding: 5. marts.
Dagen er arrangeret af Freelancegruppen.