AFHOLDT: Besøg på rådhuset: Én af Aarhus' største arbejdspladser for journalister
Kom med indenfor hos kommunens kommunikatører og en tur op i rådhustårnet.
Hvornår
03. oktober 2019 17:00-19:00
Hvor
Rådhuset i Aarhus
Pris
Gratis
Type
Virksomhedsbesøg
Hvordan ser hverdagen ud, når man arbejder med kommunikation i kommunen?
Det kan DJ Kreds 4's medlemmer blive klogere på torsdag 3. oktober, når vi møder nogle af kommunens kommunikationsfolk på rådhuset i Aarhus, som har cirka 35 kommunikatører ansat i de fire forskellige magistratsafdelinger.
Her er altså tale om en forholdsvis stor arbejdsplads for journalist- og kommunikationsuddannede, ligesom der er grafikere.
Vi vil møde folk fra både Teknik og Miljø, Sundhed og Omsorg og Børn og Unge, der vil fortælle om en hverdag med fokus på kommunikation i bred forstand til blandt andet borgere, skoleforældre, ældre, presse og de knap 30.000 medarbejdere i Aarhus Kommune. Der er nok at snakke om.
Vi runder besøget af med en tur op i rådhustårnet, hvor man har en glimrende udsigt over hele byen.
Sidste tilmeldingsfrist er 2. oktober kl. 12.