Tag på udstilling med Kreds 3
Bestyrelsens nye medlem og mangeårige suppleant, Kim Kiholm, har truffet en rigtig god aftale med Ribe Kunstmuseum, som pt. lægger hus til udstillingen om Jacob A. Riis, også kendt som en social fotograf. Den kan vi få lov at se.
Der er lagt op til en søndag af de særlige, når Kreds 3 sidst i denne måned inviterer medlemmerne med på en tur til Ribe.
I foråret 2017 viser Ribe Kunstmuseum en udstilling om Jacob A. Riis, som blev kendt for sit banebrydende fotojournalistiske arbejde i USA i tiden omkring forrige århundredeskifte.
Søndag den 30. april klokken 12 inviterer DJ Kreds 3 sine medlemmer med på en gratis og guided rundvisning på udstillingen.
Klokken cirka 13 er der gratis frokost, du skal dog selv betale for drikkevarerne.
Du kan her læse meget mere om udstillingen.
Hvis du vil med så følg linket her: Tilmelding til udstillingen i Ribe.
Kommentarer