Endelig er den nye hjemmeside i luften
I 2016 sluttede DJ Kreds 3 sig til rækken af IT-projekter der trak ud. Skiftet fra en platform til en anden viste sig en smule sværere, end planlagt.
Nogle gange skal det være skidt, før det bliver godt, og sådan har oplevelsen med hjemmesidens skift fra en platform til en anden været. Sidste efterår blev det besluttet at få et nyt styresystem og en ny hjemmesideplatform.
DJ Kreds 3 var fyr og flamme, fordi dermed var der udsigt til, at det ville blive lettere at lægge billeder op. Men som alle større it-projekter, så har vejen været lang og tung, og der er stadig ting, der skal justeres.
Blandt andet farvevalget, som snarest kommer til at læne sig op af DJ's farver. Dertil er udviklerne i gang med at rette op på kontaktlisten, så bestyrelsesmedlemmerne ikke længere hedder medarbejdere, og sådan vil der i begyndelsen være mindre skønhedsfejl.
Men Kreds 3 har valgt at gå aktivt ind i processen, og vi har fået etableret et godt samarbejde med DJ Kommunikation på Gammel Strand, så vi skal nok komme igennem. Men vi modtager gerne gerne forslag til gode historier og forbedringer.
Kommentarer