Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

Du kan stadig nå studieturen

Alt er timet og tilrettelagt. Tag med Kreds 3 på studietur til Holland fra den 21. og 24. september og bliv klogere på de nyeste trends indenfor journalistik – SIDSTE FRIST FOR TILMELDING ER DEN 14. AUGUST!

Kreds 3 klar til nyt eventyr

Foto: Connie Bøgwad Schmidt Kreds 3 klar til endnu et eventyr i det hollandske.

 

Så er der ikke længe til vi tager til journalistikkens europæiske hotspot; skønne Amsterdam.

- Vi har skruet et spændende program sammen, lyder det fra årets arrangører:

Torsdag morgen: Afgang mod Holland. Vi samler op undervejs. Natten til fredag overnatter vi på et hotel i Utrecht.

Fredag formiddag skal vi besøge Blendle i deres hovedkvarter i Utrecht. Blendle er en online platform, der samler artikler fra aviser og magasiner og sælger dem stykvis. Blendle bliver også kaldt ”iTunes for news”.

Fredag eftermiddag besøger vi VPROs hovedkvarter i Hilversum. VPRO er et netværk af tv-radio og onlinestationer. Det hollandske VPRO har fornylig oprettet et medielaboratorium i Eindhoven, hvor man samler journalister og andre gode folk for at skabe nye innovative former for journalistik og medier. Chefen for den digitale del Geert-Jan Bogaerts møder os i VPROs store hovedsæde.

Fredag sidst på dagen tjekker vi ind på et hotel med havudsigt udenfor Amsterdam.

Lørdag formiddag besøger vi Open Eyes i Amsterdam, som er et helt nyt institut for konstruktiv journalistik. Det er grundlagt af tre journalister – en af dem dansker, Cathrine Gyldensted, der indtil for kort tid siden arbejdede på Windesheim Universitets journalistuddannelse. Vi skal møde en af de to hollandske grundlæggere af Open Eyes Geesje van Haren. De skriver blandt andet på deres hjemmeside: We believe that modern journalism is both investigative and constructive. It´s co-created and networked. It´s systemic and provides context”.

Derudover er der selvfølgelig tid til at snuse rundt i dejlige Amsterdam, mødes med kollegerne til fællesmiddag og masser af hygge og godt selskab i bussen.

Vil du med? Så send en mail til Anette Johnsen på ate@dr.dk og meld dig til med navn, adresse, telefonnummer, job og arbejdsplads, og indbetal 1200 kroner, hvis du er med på at sove i dobbeltværelse eller 2300 kroner for et enkeltværelse. Pengene indbetales på kredsens konto: reg.nr. 5353, Kontonummer 0301967. Skriv dit navn i meddelelsesfeltet.

Du er først tilmeldt og sikret plads på turen, når du har betalt for den. SIDSTE FRIST ER 14 AUGUST!

Ret til ændringer forbeholdes.

Har du yderligere spørgsmål kan du kontakte de nyslåede rejsearrangører:

Anette Johnsen: 22 32 07 63ate@dr.dk

Dorte Brandsen: 26 19 52 22dobr@frdb.dk

Kommentarer

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Mogens Hammer Kirkegaard

man, 08/14/2017 - 20:32

Hej med Jer 😊 Jeg vil gerne med på turen. Indbetaler 2300 i morgen (onsdag)
Hilsen Mogens 😎