Gå til hovedindhold
Bliv medlem
Er afholdt

AFHOLDT. Bag om Brexit med London-korrespondent Bjarne Nørum

Brexit bliver kaldt den største britiske krise i fredstid. Alligevel har de britiske politikere valgt at bruge krisen til indbyrdes skænderier – ikke kun på tværs af partiskel, men også i form af interne partipolitiske borgerkrige, som kulminerede i december og januar.

Brexit

Bjarne Nørum

Hvornår

26. februar 2019 19:00-21:00

Hvor

Mediehuset Aabenraa, Skibbroen 4, 6200 Aabenraa Vis på kort

Pris

gratis

Type

Fagligt

Udviklingen i de seneste måneder har vist, at det var mindre problematisk at få en aftale med de resterende 27 EU-lande om betingelserne for udmeldelsen, end at få politisk opbakning til aftalen i det britiske parlament.  

Journalist Bjarne Nørum, bosiddende i London, har i mere end 12 år har dækket britisk politik og samfundsforhold. Han tager os med bag scenen og giver os indsigt i briternes langvarige problematiske forhold til EU, og  hvorfor grænsen mellem Irland og Nordirland har vist sig at være den gordiske knude.

Bjarne Nørum har i over 12 år fra London dækket britisk politik og samfundsforhold – primært som korrespondent for Kristeligt Dagblad – men også som kommentator på Dansk Radio og TV. Han har blandt andet tidligere arbejdet for blandt andre Ingeniørforeningen, Landsbladet/Landbrugsavisen og Dansk Arbejdsgiverforening.