Bag den menneskelige historie
Torsdag den 13. februar kl. 19.15 kan du på Roskilde Bibliotek blive klogere på, hvordan man finder den gode menneskelige historie i fremmede lande.
Journalisterne Anne Haubek og Thomas Ubbesen holder et foredrag, vi har arrangeret i samarbejde med Roskilde Bibliotek på biblioteket, Dronning Margrethesvej 14 i Roskilde. Her fortæller vores to kolleger om deres lange rejse sidste vinter og forår til 15 østeuropæiske lande, der alle var en del af den gamle østblok. Og imens det halve Europa fejrede Berlin-murens fald for 30 år siden, udkom Anne Haubek og Thomas Ubbesens bog ”Vi var folket”.
Bogen fortæller om de levede liv i de østeuropæiske lande her 30 år efter Berlinmurens fald og giver et fantastisk billede af, hvordan der er og var i de lande. Vi hører nogle af historierne den 13. februar og har også mulighed for efter foredraget at spørge ind til, hvordan de fandt frem til de gode historier.
Anne Haubek og Thomas Ubbesen, har begge arbejdet i DR med udenrigspolitik som deres stofområde. I dag er de freelancere og bor på Stevns.
Reserver aftenen allerede nu, tilmelding er nødvendig, og der kommer derfor senere et link, hvor man skal melde sig til.
Kommentarer