AFLYST Tag rigtig gode billeder med mobilen
Måske er du kommunikationskonsulent, måske er du journalist, og måske kender du problemet: De billeder du tager, er den visuelle indgang til din historie eller ansigtet på din virksomheds SoMe-profil, men du krøller en lille smule tæer og håber, at ikke alt for mange opdager, at det er dig, der er fotografen.
Det kan du nu gøre noget ved. Over to dage får du på dette kursus mulighed for at blive dus med kameraet i din telefon og udfordre dig selv med de funktioner, som enhver moderne mobil har.
Hvornår
15. maj 2022 10:00
16. maj 2022 16:00
Hvor
Dansk Journalistforbund, Gammel Strand 50, 1202 København K.
Pris
Fra 0.00 kr.
Type
Kursus
Du lærer at tage billeder til både web og print og ikke mindst sociale medier, så de ikke længere ser amatøragtige ud, selvom kameraet i din telefon ikke ser ud af meget.
Du bliver udfordret til at tænke ud over dine vaner, du kommer nok også lidt ud af din komfortzone, og du skal have mod på at være kreativ. Til gengæld får du mulighed for at lære en masse om, hvordan du anvender kameraet i din telefon rigtigt i forhold til både lys, lag, farver, optagestandpunkt og timing samt hvordan du optager i raw og efterfølgende billedehandler direkte på mobilen.
Undervisningen består af korte oplæg kombineret med masser af øvelser.
Underviser er Jesper Voldgaard, freelancefotograf i Aarhus og underviser gennem mange år.
Kurset foregår over 2 dage i DJs lokaler på Gammel Strand 50 i København søndag den 15. og mandag den 16. maj 2022. Medlemmer af Kreds 2 i DJ kan deltage.