Webinar: Få succes med kommunikation af bæredygtighed og ansvarlighed
Bæredygtighed og ansvarlighed er noget, vi alle taler mere og mere om - og som i den grad optager os mere end det nogensinde tidligere har gjort. Men det er også et område fyldt med dilemmaer og faldgruber, hvor fluffy termer og halvhjertet handling hurtigt giver bagslag - det har flere virksomheder allerede mærket.
Hvornår
30. november 2022 17:00-17:45
Hvor
Online
Type
Webinar
Og med et øget fokus på grøn markedsføring - og ikke mindst green washing - fra både kunder og Forbrugerombudsmanden, er det afgørende at have styr på, hvad der skal til for at kommunikere på en troværdig, transparent og ikke mindste engagerende måde.
I webinaret vil Nicoline Olesen fra Märk præsentere 7 principper for bæredygtig kommunikation, som giver gode råd til, hvad der skal til for at skabe en stærk bæredygtighedsfortælling.
Kort om Nicoline:
Nicoline er strategisk rådgiver med fokus på bæredygtighed og ansvarlighed. Hun var med til at stifte Märk i 2016 og har siden rådgivet mange danske virksomheder om, hvordan de kan udarbejde ansvarlige forretningsstrategier, der hjælper dem godt igennem den transformation alle danske virksomheder står over for i dag med krav til, at de skal tage et større samfundsmæssigt ansvar. Derudover er Nicoline Head of Communications i B Corp Nordic. Nicoline underviser endvidere i et kursusprogram på DMJX om bæredygtighed kommunikation, ligesom hun holder mange foredrag for danske virksomheder om, hvad der skal til, for at bæredygtighed og ansvarlighed skaber værdi for både omverden og forretning.
Webinaret er for medlemmer af Kreds 1 og det er gratis.