Nabodokumentarisme i fuld farve og flash
I over 20 år har Lars Bech kørt rundt og fotograferet danskerne. Et historisk dokument over landets befolkning i vores samtid. Danmark i starten af det nye årtusinde. Danmarksportrætterne kommer til at indgå i Nationalmuseets store, historiske samling.
Hvornår
02. februar 2023 17:00-19:00
Hvor
Cinemateket, Gothersgade 55, 1123 København K
Pris
Gratis (No-show-fee)
Type
Arrangement
Kom og hør, hvorfor en af landets ypperste fotografer, stadig brænder for sit job, eller rettere livskald, som han selv beskriver det, og få indblik i hans karakteristiske fotostil med fuld farve og flash, som har givet ham ’kultstatus’. Som fotograf og dommer ved Årets Pressefoto Carsten Ingeman har udtalt:
”Lars nærmest dyrker det grimme. Han er slet ikke æstetiker, men fortæller med en nærhed og respekt over for de folk, historien handler om. Han har en eminent fortælleteknik.”
En varm aften
Mød Ulla fra Bornholm; linjemesteren fra Seem; Elvis-Henning fra Holbæk; Jenny fra Langenæs, Ilhan fra Gellerup og mange andre sjove, skæve og alligevel helt normale mennesker, der i princippet kunne være din nabo.
Lars lover en aften med humor, varme og ”livet i sin enkelthed.”
Arrangementet er for medlemmer af Kreds 1 og det er gratis. Dog betales no-show-fee på kr. 100 ved afbud efter den 30. januar 2023. Derfor skal du anføre kontooplysninger ved tilmelding.
Kreds 1 byder på en sandwich og en forfriskning i forbindelse med arrangementet.