Gå til hovedindhold
Bliv medlem

Morgenmøde: Nyhedsbreve - hvad virker lige nu?

Nyhedsbreve fra organisationer, medier og virksomheder er ekstremt effektiv kommunikation - hvis det når frem til læserne.

Nicolas Estrup

Hvornår

12. juni 2024 08:00-09:00

Hvor

Cinemateket, Gothersgade 55, 1123 København K

Pris

Gratis (No-show-fee)

Type

Arrangement

Kombinationen af god kommunikation og teknik kan være en giftig cocktail. Selv den mest indfølende overskrift eller sjove emnelinje kan ende i spamfiltre eller som offer for tommelfingerens nådesløse swipe: kasseret.

Hvad skal der til for at blive set, åbnet og læst? Det forandrer sig hele tiden - men der er både rent tekniske og praktiske fif til, hvordan man får en højere åbningsrate og endnu mere loyale læsere.

Kirsten Dinesen er specialist i nyhedsbreve og underviser bl.a. på DMJX i nyhedsbreve og har tidligere skrevet grundbogen om digital kommunikation; ’Forbrugere i Førersædet’ samt bidrager løbende til div. fagtidsskrifter om kommunikation. Kirsten Dinesen driver til hverdag PR-bureauet Frontpage.

“Jeg har altid været dybt interesseret i, hvordan man egentlig får folk til at læse, se, lytte og forstå, hvad det nu er, vi formidler”, fortæller Kirsten Dinesen.

“Digital kommunikation er en gave til at give os indsigt - men også en afgrund af muligheder, hvor vi kan lave fejl eller glemme at se på de data, vi får”.

Til dette morgenmøde får I en hurtig og underholdende indflyvning til, hvad der virker lige nu, hvordan I kan få højere åbningsrater og hvorfor nyhedsbreve er så effektive.

Samfundslitteratur udgiver i efteråret Kirsten Dinesens nye bog om Nyhedsbreve. 

Arrangementet er for medlemmer af kreds 1. Det er gratis med no-show-fee.

Der bydes på let morgenanretning kl. 7:30 – 8.