Hvordan vinder man en Cavlingpris?
Kom og hør, hvordan de tre vindere af Cavlingprisen 2023, formåede at afsløre kræftskandalen på Århus Universitetshospital, når de aflægger Kreds 1 et besøg.
Hvornår
31. januar 2024 17:00-19:00
Hvor
Kosmopol, Fiolstræde 44, 1171 København K
Pris
Fra 0.00 kr.
Type
Gå-hjem-møde
De tre DR-journalister Astrid Fischer, Jonas Deiborg og Laura Marie Sørensen fra DR Nyheders undersøgende redaktion modtog forleden journalisternes fornemste hæderspris for deres afsløringer. De tre har i en serie af indslag og artikler afdækket kritisable forhold på mave- og tarmkirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital, hvor over 300 patienter ventede for længe, uden det blev indberettet til Sundhedsstyrelsen. Afsløringer, der har haft store konsekvenser til følge. To direktører fra Aarhus Universitetshospital er blevet fyret og sagen efterforskes yderligere af Østjyllands Politi.
Til prisuddelingen blev der sagt:
De tre journalister afslører bortforklaringer, lovbrud og svigt af patienter: Patienter, der stoler på vores sundhedsvæsen i den måske tungeste tid af deres liv. Holdet af journalister formår at formidle deres solide research på en overbevisende måde, der får store politiske og praktiske konsekvenser både i regionen og resten af landet.
Med præcision, indsigt og grundighed har de tre journalister arbejdet med alt fra kilder, research og formidling, der altså har ført til den fornemme pris. Den 31. januar fortæller de mere om vejen og deres metoder.
Tid og sted:
Onsdag den 31. januar, kl. 17 - 19 hos Kosmopol.
Kreds 1 byder på en sandwich og en forfriskning i forbindelse med arrangementet.
Arrangementet er for medlemmer af Kreds 1 og det er gratis. Dog betales kr. 100 i no-show-fee ved afbud efter den 25. januar.