Her er årets bedste fotos
Kreds 1 har samlet tre af landets kyndigste fotografer/fotoeksperter til at gennemgå, hvad de opfatter som år 2022s skarpeste skud. Vi helliger således denne aften til fotografiets kunst.
Hvornår
02. november 2022 17:00-19:00
Hvor
Cinemateket, Gothersgade 55, 1123 København K
Pris
Gratis (No-show-fee)
Type
Netværksmøde
Hvilke fotografier har gjort størst indtryk i det forgangne år og hvorfor? Det vil et alsidigt fotopanel forsøge at gøre rede for, når de fremviser en god håndfuld fotografier eller videoproduktioner, som har sat sig særligt godt fast i deres hukommelser, selvom tusindvis af andre billeder passerede de følsomme nethinder.
Hvorfor er de udvalgte fotografier særligt interessante, og hvad vil de os?
I panelet møder du:
Mette Sandbye. Professor i fotografistudier ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, Københavns Universitet, og mangeårig fotografikritiker ved Weekendavisen. Hun har skrevet flere bøger om fotografi og var redaktør for Dansk Fotografihistorie (2004), hun har tidligere siddet i juryen for Årets Pressefoto, og i 2021 var hun medkurator af Fotografisk Centers 25-års jubilæumsudstilling.
Sigrid Nygaard er fotograf og fotoredaktør på Dagbladet Information siden 2009. Hun er vinder af årets pressefoto i år for sit billede af parret Nicolai og Martin Køster Rimvall, der har fået et barn ved hjælp af en rugemor i Colombia.
Sigrid Nygaard er også medstifter af Nyhedsbrevet Dansk Dokumentarisme, der samler det bedste danske dokumentariske arbejde inden for det dokumentariske fotografi.
Jan Grarup er uddannet fra journalisthøjskolen i Aarhus. Han har i flere årtier rejst verden rundt mange gange for at dække forskellige krige, konflikter og humanitære katastrofer. Han er blevet hædret med mange prestigefyldte priser og nomineringer, herunder intet mindre end fem gange årets pressefotograf, fem gange årets foto, to nomineringer til W. Eugene Smith Fond for humanistisk fotografering, hele otte World Press Photography Awards, en særlig pris fra Leica Oskar Barnack Award samt mange andre udmærkelser fra Pictures of the Year International og National Press Photographers Association. Han har fire gange udstillet på VISA POUR L'IMAGE og vundet VISA D'OR for hans dækning af Darfurs humanitære krise. I 2022 vandt han SONY World Photo Award blandt 340.000 indsendte billeder for hans dokumentation af den glemte krise i Colombia og den prestigefyldte re-Focus award for samme reportage.
Tid og sted:
Onsdag den 2. november kl. 17 - 19 i Cinemateket.
Arrangementet er for medlemmer af Kreds 1 og det er gratis. Dog betales no-show-fee på kr. 100 ved afbud efter den 31. oktober, kl. 12:00. Derfor skal du oplyse kontooplysninger ved tilmelding.
Der bydes på en sandwich og en forfriskning i forbindelse med arrangementet.