Gå til hovedindhold
Bliv medlem
Er afholdt

Fotografér professionelt med mobiltelefonen

Hvordan fotograferer du bedste muligt med din mobiltelefon og kan den overhovedet levere den professionelle kvalitet, som du er ude efter fra optagelser til færdigredigeret produkt?

Hvornår

23. maj 2023 07:30-09:00

Hvor

Cinemateket, Gothersgade 55, 1123 København K

Pris

Gratis (No-show-fee)

Type

Arrangement

Kom til morgenkursus i mobilfotografering og lær fotograf Lars Bechs fem grundregler, som sikrer dig succesfulde fotooptagelser med mobilen. Den prisvindende fotograf viser egne mobilportrætter og -reportage til inspiration og vil også komme omkring mobilredigering og app’en Snapseed og Instragtram filtre, som Lars anbefaler.

Alle kommer til at tage et foto og redigere undervejs, så medbring din fuldt opladede mobiltelefon.

Tid og sted: 
Tirsdag den 23. maj, morgen, kl. 8-9 i Cinemateket. Gratis morgenmad. 

Lidt om Lars: 
Fotojournalist Lars Bech har vundet en række danske som internationale priser, fx 4 x Årets Pressefoto. 
Han har udgivet tre fotobøger:

  • “Langenæs/aarhus/Danmark” om alle Lars’ naboer i det århusianske arbejderkvarter.
    Bogen fik kultstatus pga. sin vilde visuelle stil.
  • “Big Bang” en bog i zonen mellem det kommercielle og det dokumentaristiske fotografi.
  • “Kærlighed & Smerte” en bog om passion, tro, håb og nederlag. Livet som AGF-fan. Som udkom efteråret 2022.

Tidl. medstifter og partner i Das Büro.
I dag driver han fotografvirksomheden: ’Son of Lone, opkaldt efter sin mor.
Lars Bech er netop blevet udnævnt til ny dommer i Årets Pressefoto – som du kan læse mere om her.

Arrangementet er for medlemmer af Kreds 1. Deltagelse er gratis. Dog betales kr. 100 i no-show-fee ved afbud efter den 18. maj.