20 Days in Mariupol
Da Rusland d. 24. februar 2022 invaderede Ukraine rejste videojournalist for Associated Press Mstyslav Chernov sammen med to andre journalister til Mariupol. Her blev de som de eneste journalister tilbage. Deres optagelser blev til filmen ’20 days i Mariupol’. Filmen er et vidnesbyrd til krigen som er uden sammenligning - Og en film som sætter tanker i gang om journalistens og kameraets rolle.
Hvornår
15. juni 2023 17:00-18:35
Hvor
Vester Vov Vov, Absalonsgade 5, 1658 København V
Pris
Gratis (No-show-fee)
Type
Arrangement
Sjældent har man set en film, der så grundigt og modigt dækker en krig indefra, mens den står på. Og selvom man har set Ruslands krig i Ukraine i korte tv-klip, er det en helt uafrystelig oplevelse at lade sig konfrontere med den i ’20 Days in Mariupol’. Deres evigt snurrende kamera dokumenterer ødelæggelserne og de ubegribelige lidelser, men fanger også små glimt af håb og menneskelighed midt i ruinhobene, som et menneskeligt modsvar til den russiske misinformation og propaganda.
Og mens kampene står på, kæmper de ukrainske journalister for at få deres vigtige optagelser ud til en verden. Men det er ikke let, når der hverken er elektricitet eller signal til satellitterne, og hvor de russiske styrker hele tiden kommer tættere og tættere på.
OBS: Der vil ved denne Kreds1 visning ikke være oplægsholder. Filmen taler for sig selv. I stedet giver vi mulighed for at blive og diskutere den efter arrangementet hvor der inviteres på en sandwich i biografens foyer og udeområde.
Arrangementet er for medlemmer af Kreds 1 og det er gratis. Dog betales no-show-fee på kr. 100 ved afbud efter den 12. juni.