Se Kravlingvinderne 2025

Nominerede til kommunikationsprisen
 

Isaline Marie Rosenstand og Simon Cordes: 'Klimaets Brevkasse' (Vinder) 

Med Klimaets Brevkasse har Isaline Marie Rosenstand og Simon Cordes skabt et nyt medie i sig selv: en fysisk installation, der med humor og skarphed adresserer en af tidens største frustrationer – kløften mellem borgernes klimabekymringer og den politiske virkelighed.

Projektet er genialt og nytænkende eksekveret og formår at skabe en ægte, fysisk oplevelse, der både overrasker og engagerer. Klimaets Brevkasse bryder med den traditionelle medielogik og bliver en samtalestarter, der giver plads til umiddelbare reaktioner.

Et gennemarbejdet, provokerende og humoristisk bidrag til en smertefuld og vigtig samtale.

Emma Bilde Jensen og Sigrid Lykke Graglia: 'The Cost of Water'

Med The Cost of Water har Emma Bilde Jensen og Sigrid Lykke Graglia skabt en skarp og rørende kampagne, der med enkelhed og styrke sætter fokus på en overset problematik: hvordan piger og kvinder verden over fastholdes i analfabetisme tilbage og risikerer overgreb, hver gang de henter vand.

Kampagnen kombinerer en klar idé med visuel og sproglig præcision, hvor et grafisk prisskilt med ordet "rape" på effektiv vis understreger den brutale virkelighed. 

The Cost of Water er et eksempel på, hvordan stærk kommunikation kan opstå, når håndværk, idé og følelse smelter sammen i én enkel, men kraftfuld løsning.

Mikkel Skrøder-Christensen og Axel Tobias Kappel: 'Repop by Depop' 

Med Repop by Depop har Mikkel Skrøder-Christensen og Axel Tobias Kappel skabt en skarp kommentar til fast fashion – leveret med gennemslagskraft.

Ved at tilbyde brugerne en funktion, hvor de kan uploade billeder af tøj og få besked, når det dukker op på genbrugsmarkedet, gør app’en det cool at tænke bæredygtigt ved blandt andet at lægge vægt på, at mode er en personlig stil og ikke noget, der skifter med modebranchens luner. 

Repop hacker modeindustriens overproduktion og vender forbrugsmønstret til fordel for genbrug – en ægte kommerciel idé, der skaber energi og nytænkning i en hastigt voksende genbrugsindustri.

Kirstine Vilsen og Jens Kühnel: 'CapGPT'

Med CapGPT formår Kirstine Vilsen og Jens Kühnel at gøre en alvorlig problemstilling både tydelig og vedkommende: Hvad sker der, når hvem-som-helst kan blive student ved at lade AI klare arbejdet? 

En ny generation af studenter ser dagens lys. De har hverken lavet deres opgaver selv eller lært at lære. 

Det er genialt at koble GL med C.L. Seifert; et brand der symboliserer den traditionelle studentereksamen. Ved at lancere en grøn studenterhue vender kampagnen dermed hele idéen om dannelsesmæssig status på hovedet.

Resultatet er både et stærkt visuelt billede og en skarp samfundskommentar.

Og ja, ironisk nok er denne tekst skrevet af mig, ChatGPT. Mere præcist kan pointen næppe illustreres.

Metaironisk nok har dommerkomiteen følgende tilføjelse: Vi rettede en del i ChatGPT’s tekst.

Nominerede til designprisen
 

Eilif Sandemose: 'UNMUTE – Free Speech Con – Cph 2025'

Projektet slår en grafisk tone an, så man i første sekund fornemmer et aktivistisk udtryk. Du har en stemme, så brug den! Logotypen er dynamisk og kan variere i vægt efter budskabets hårdhed eller efter den kraft, det bliver afleveret med. Det viser en evne til at ramme et tidssvarende typografisk motion-udtryk og samtidig bruge det til at understrege dybden i en aktuel debat. Værket bærer præg af en lyst til at give alle en stemme.

Valdemar Drost Brøndumbo & Sebastian Hagelskjær Holm, 'I hope you can swim'

De bedste grafiske idéer er ofte helt enkle, og det er dette værk et godt eksempel på. Ved første øjekast ser vi et smukt billede af et hav, men fornemmer hurtigt en krusning på overfladen, som leder øjet hen mod en tekstlinje, der viser sig at være en Google Maps geo-location. Man laver med det samme krydsningen i hjernen og forstår budskabet, at hvis vi ikke når klimamålet, så bliver denne adresse, og mange andre oversvømmet. En elegant måde at skubbe folk mod deres egen konklusion.

Agnes Brorsen & Alberte Bøegh: 'A Poem Torn' (Vinder)

Projektet rammer lige ned i en aktuel debat – måske det største samtaleemne i kongeriget i mange år. Projektet tager ikke side, men udstiller en respektløs kamp om Grønland, hvor USA og Danmark ”trækker” i begge ender af landet. Det er poetisk idérig aktivisme, når værket lader det grønlandske digt ”Kalaallit Nunaat” strække i en typografisk animation, som et symbol på den kulturelle hudfletning landet bliver offer for. Smukke typografiske billboards står som en skamstøtte i Washington og København med det vibrerende payoff på kampagnen, at vi venter på en undskyldning fra Trump og Frederiksen.     

Kirstine Vilsen og Jens Kühnel: 'Unholy Tampons'

Med sikker stil-fornemmelse laver de nominerede en månedlig protest mod et forældet kvindesyn. En cyklus af grafiske detaljer i en bevidst provokerende brug af kirkelig, næsten horror-agtig ikonografi til at sælge et menstruations-produkt, som i mange år har været ”klædt ud” i lyserød Tampax. Særligt brugen af det omvendte kors som T’et logoet rammer hårdt. Man vil ikke kun sælge tamponer her, men man vil åbne en samtale om kvinders frigørelse gennem humor og hentydninger.

Nominerede til Journalistikprisen
 

Asbjørn Nonbøl, Alma Thøt Kaplan, Laura Martens Poulsen og Lucca Bjergved: 'Mandefællesskab' (Vinder)

Asbjørn Nonbøl, Alma Thøt Kaplan, Laura Martens Poulsen og Lucca Bjergved har lavet en håbefuld, vedkommende og total uselvisk fortælling om en gruppe borgere, der aldrig selv ville råbe højt for at blive hørt. Faktisk ser vi deres valg af historie som en direkte hyldest til det helt nære demokrati og fællesskab. Med respekt og autenticitet skildrer de en mandegruppe i Glostrup, der kæmper for at overleve, når kommunen om fire måneder inddrager det lokale, de er kommet i de sidste 20 år. Gennemsnitsalderen ligger nok på omkring 80 år, og det siger alt om flokken, at en håndsoprækning til et møde viser, at mere end halvdelen har haft en blodprop. 

Vi er på røven over de fire studerendes blik for detaljer – hvor de helt uden at forcere noget får skildret miljøet ved eksempelvis at zoome ind på en på en tallerken med ost, der bliver delt rundt, eller ved at udvælge det helt rigtige citat. Som når en af mændene siger “Ingen kan alt, alle kan noget, sammen kan vi det hele”

Selvom det er ren reportage, er det både vinklet og fokuseret – og autentisk hele vejen igennem. Selv når konflikten mellem mandegruppen og kommunen eskalerer på borgmesterens kontor. Her er gruppens formand til et møde, hvor muligheden for nye lokaler drøftes. Alt er på spil, intet tilrettelagt. 

I en tid hvor rigtig meget journalistik tager udgangspunkt i journalisten selv eller dens nære miljø, er her en historie om en samfundsgruppe, der er milevidt fra de studerendes miljø. Her er journalisterne usynlige. Alligevel er det tydeligt, at produktet aldrig kunne have været så veludført, hvis ikke der havde været stor tillid mellem journalisterne og kilderne.

Og så går de fire studerende endda på første semester. Hold da op. 

Selma Hejbøl Grundahl: 'Jagten på den perfekte hud' 

Selma Hejbøl Grundahl har med forbilledlig journalistisk tæft produceret en nyhedspakke om misbrug af aknemedicin blandt unge. 

Hun bruger sig selv som hovedcase og motor til at udfolde en væsentlig og underfortalt historie, uden at det virker selvsmagende eller søgt. Samtidig bevæger hun sig hjemmevant mellem journalistiske discipliner fra det stærke caseinterview til aktindsigter. Særligt hendes kritiske interview med overlægen, der indrømmer at udskrive den skrappe medicin til unge, der slet ikke er i målgruppen for den, er imponerende. Med ro og præcision får hun stillet de rigtige spørgsmål på det rigtige tidspunkt – og gør det med et overskud, som mange mere erfarne journalister ikke formår. 

Josefine Munch-Petersen: 'De illegale arbejdere fra Costa Rica' 

Josefine Munch-Petersen på Sjællandske beskriver et dårligt arbejdsmiljø langt fra hæve-sænke-bordene ved hjælp af kilder, vi sjældent får i tale. Der er tale om solidt, selvstændigt og grundigt arbejde, hvor Josefine ved hjælp af interviews, fotos og korrespondancer dokumenterer, hvordan to udviste costaricanere er blevet groft udnyttet, mens de ulovligt boede og arbejdede i Danmark. Kilderne står frem med navn og billeder. 

I Josefine Munch-Petersens artikler får de mennesker, vi således sjældent ser, men som vi godt ved udfører det mest uattraktive arbejde i Danmark, krop og ord. Det er mennesker, der ofte ikke står frem, fordi de netop opholder sig her illegalt, og hvor der ofte er sprog- og kulturbarrierer.

Artiklerne udmærker sig ved, at de ikke kun udstiller en arbejdsgiver, der har udnyttet dem, men også Gentofte Kommune, der har strenge etiske regler i forhold til sine leverandører, som her er blevet groft overtrådt.

Der er kort sagt tale om grundigt, vedholdende og væsentligt arbejde.

Katrine Dige Houmøller: 'Historier fra Syrien kort efter Assads fald'

Katrine Dige Houmøller demonstrerer stort mod, selvstændighed og handlekraft ved at gribe ud efter en verdenshistorisk begivenhed og på egen hånd rejse til Syrien, lige efter Assads fald. Hun formår at få nogle interessante kilder i tale og opbygge en relation til dem, hvor hun også får nogle autentiske og bramfri svar frem. Herunder fortjener hun særskilt ros for at have modet til også at stille kritiske spørgsmål til voldsparate HTS-krigere. Katrine Dige Houmøller sætter sig selv på spil for at bedrive journalistik om en historisk begivenhed med global relevans. 

Nominerede til fotojournalistikprisen
 

Emilie Toldam: 'Krøllet Hjerne, Rundkastet Sind' (Vinder) 

Vinderen formår at belyse et vigtigt og sårbart emne med en kombination af empati, tålmodighed, nærvær og stærk journalistik. Hun opbygger tillid til både hovedkilden og familiemedlemmerne og inviterer os ind i en virkelighed, som for mange ellers kan føles fjern og svær at forstå, nemlig livet med skizofreni. Fotografen viser ikke kun sygdommens kompleksitet, men også den skrøbelighed og sårbarhed, der omgiver dem, der lever med den.

Igennem en stærk samlet fortælling – der både indeholder billeder, video, tekst, digte og uddrag fra journaler – demonstrerer hun en stor forståelse for, hvordan det digitale format kan styrke en fortælling, snarere end blot illustrere den. Hun redigerer og styrer sit produkt med stor præcision og formår at vælge de øjeblikke, der tilsammen giver os en fuldendt og nuanceret fortælling.

Martin Thomas Ford: 'Det giver kræfter at måtte bære'

»Det giver kræfter at måtte bære« er en sårbar og stærk fortælling, der bygger på et respektfuldt og tæt samarbejde mellem fotograf og journalist. Billederne går tæt på og vidner om at fotografen har brugt lang tid med Freja og hendes familie. De nøje udvalgte videosekvenser understøtter historien med en stille og bevægende effekt.

Emilie Toldam: 'Miss Vogue'

'Miss Vogue' viser klassisk godt fotografisk håndværk, en visuelt stærk fortælling og velvalgte videosekvenser, der åbner og nuancerer historien og inviterer os ind i en industri, der vækker debat og foragt i store dele af verden. Fotografen giver os adgang til et lukket univers, hvor man blandt andet fornemmer, hvordan en mor lever sine egne drømme ud gennem sin datter.

Loui Brøndum Pedersen: 'Asphalt Mosaic' 

I Asphalt Mosaic undersøger fotografen sin ungdom i skate-miljøet og oplevelsen af, hvordan de venner, han engang delte al sin tid med, pludselig føles fremmede. Med en rå, ærlig og stemningsfuld stil formår projektet at skabe et sandfærdigt fotografisk aftryk af det at være menneske – båret af intuition, nærvær og modet til at lade kontrollen træde i baggrunden til fordel for sansning og improvisation.

Se også vinderne fra 2024