Sophie Bremer: "Det skal ikke være for prisen, at du laver journalistikken, men fordi det er det rigtige at gøre"
Det er blevet tid til den sjette og sidste artikel i serien om tidligere Kravlingprisvindere. Her kan du blive klogere på Sophie Bremer, som vandt Kravlingprisen i Journalistik i 2011, og som i dag er Presse- og Kommunikationschef i Statsministeriet. Hvordan var det at modtage prisen? Hvordan har det hjulpet hende i hendes efterfølgende karriere? Og hvad er hendes bedste råd til studerende? Læs med her.
Tekst: Karoline Dyrvig Egelund
Hvad er dit navn, og hvornår vandt du Kravlingprisen?
"Jeg hedder Sophie Bremer og jeg vandt Kravlingprisen i 2011."
Hvilken pris vandt du og med hvad?
"Jeg vandt den eneste pris, der var den gang og det var Kravlingprisen i journalistik. Jeg var indstillet for to projekter og vandt faktisk for dem begge; den ene var om DSB og deres udfordringer og det andet var om DONG Energys køb af kul i Russiske kulminer.”
Hvad har du lavet siden du vandt Kravlingprisen og hvad består dit arbejde af i dag?
”Da jeg vandt prisen, var jeg i praktik på Ekstra Bladet, hvor jeg blev i to år. Efterfølgende rykkede jeg til TV2, hvor jeg var politisk reporter og derefter blev jeg ansat som vært i DR på et program, der hed DR2 Dagen. Siden da har jeg været blandt andet været vært på forskellige programmer og senest arbejdet som EU-reporter, inden jeg rykkede til Statsministeriet, hvor jeg er er Presse- og Kommunikationschef.
Hvilke tanker gik gennem hovedet på dig, da de råbte dit navn op?
"Jeg var rimelig paf. Jeg havde ikke troet, at jeg vandt og var i forvejen overrasket over, at jeg var nomineret. Jeg lavede jo bare de historier, jeg synes var spændende.
Derudover var jeg også oppe imod folk, der var på de store, klassiske medier i forhold til at vinde priser, så jeg så det bare som en mulighed for en sjov aften med vennerne. Derfor blev jeg også meget overrasket over, at de pludselig råbte mit navn op.”
Det ville jeg ønske, jeg havde sagt i min takketale…
”Jeg husker, at Anders Breinholdt overrakte prisen til mig og at jeg fik lov til at sige et par korte ord. Desværre var jeg var så overvældet over at stå der med en kæmpe check i den ene hånd og en pris i den anden, at jeg ikke rigtig fik sagt noget.
Jeg ville ønske, at jeg fik sagt tak til mine studiekammerater og ikke mindst min familie. Journalistik er jo tit på mange mærkelige tidspunkter, mange mærkelige steder i verden og under mærkelige forhold, hvilket kræver, at man har en god base. Det har det i hvert fald krævet for mig for at kunne levere, så dem vil jeg da håbe, at jeg huskede at sige tak til.”
Hvad brugte du de 10.000 kroner i præmie på?
"Jeg kan huske, at jeg kom til at give en meget stor omgang i baren! Derudover så købte jeg en fingerring, som jeg stadig har den dag i dag. Resten gik til hverdagen som studerende.”
Har Kravlingprisen hjulpet dig i din karriere efterfølgende?
"Det har helt sikkert givet noget opmærksomhed, men jeg tror mest af alt, at det har givet et selvtillidsboost. Det er jo en kæmpe anerkendelse af få som ung journalist, at det man har gjort, er det rigtige og at det har en betydning.”
Hvilke råd har du til andre, som drømmer om at vinde en Kravlingpris?
"Fokuser først om fremmest på at lave noget journalistik, som betyder noget. Gør det du brænder for, fordi du brænder for det og ikke fordi du kan vinde en pris. Det skal ikke være for prisen, du laver journalistikken, men fordi det er det rigtige at gøre.”
Kommentarer