Kravlingprisvinder Isabella Hindkjær: Lav noget, du inderligt tror på
I den tredje artikel i serien af tidligere Kravlingprisvindere skruer vi tiden tilbage til 2014. Her vandt Isabella Hindkjær Kravlingprisen for Journalistik med sit produkt "Den forunderlige fortælling om min mor og flugten fra kriselandet”. Bliv klogere på hende og hendes oplevelse med at vinde en Kravlingpris herunder.
Tekst: Ditte Nebeling Jensen
Hvad er dit navn, og hvornår vandt du Kravlingprisen?
“Jeg hedder Isabella Hindkjær og det er efterhånden så længe siden, jeg vandt, at jeg lige har googlet det, men Google fortæller mig, at jeg vandt Kravlingprisen i 2014.”
Hvilken pris vandt du og med hvad?
“Jeg vandt Kravlingprisen for Journalistik for en single (et e-bogsformat på ca. 100 sider) udgivet på Zetland, der har den absurd lange titel: "Den forunderlige fortælling om min mor og flugten fra kriselandet" - som var min bacheloropgave fra SDU.”
Hvad har du arbejdet med, siden du vandt Kravlingprisen?
“Jeg har bl.a. siddet som Nordisk Chefredaktør for Vice, featurejournalist på Jyllands-Posten, og i dag sidder jeg som Creative Director på Zetland.”
Hvilke tanker gik gennem hovedet på dig, da de råbte dit navn op?
“At jeg skulle forsøge ikke at falde ned af trapperne. Jeg kan huske, at jeg havde fået placeret mig på en af de bageste rækker (på Bremen Teater), så det siger nok lidt om, hvor lidt jeg havde regnet med at vinde.”
Hvordan husker du aftenen, hvor du modtog Kravlingprisen?
“Jeg husker ikke ret meget, mest brudstykker af fest og eufori og at det var lidt besværligt at holde styr på den der jernstatuette ud på natten, og at jeg var vildt glad for, at det lykkedes mig at få den sikkert hjem.”
Hvad brugte du de 10.000 kr. I præmie på?
“Lidt af hvert, men nok mest husleje og havregryn, fordi jeg var en nyuddannet freelancer, der (ud fra et hardcore økonomisk perspektiv) brugte uforholdsmæssigt meget tid på at skrive lange singler for startup-medier.”
Har Kravlingprisen hjulpet dig i dit studie/karriere efterfølgende?
“Hmm, det synes jeg er svært for mig at svare på. Men det gav i hvert fald min journalistiske selvtillid et nøk op. Jeg er og har altid været en ret uklassisk journalist, så det hjalp mig til at tro på, at der også var plads til mig og min "mærkelige" tilgang til journalistik.”
Det ville jeg ønske, jeg havde sagt i min takketale…
“Jeg husker intet fra den tale. Andet end at jeg fik sagt tak til min mor. Vigtigt. Særligt når ens produkt hedder "Den forunderlige fortælling om min mor..."
Hvilke råd har du til andre, som drømmer om at vinde en Kravlingpris?
“Jeg synes ikke, priser skal være et mål i sig selv. Jeg synes, man skal udnytte den tid og de muligheder, man får i studietiden - praktik, hovedopgave osv. - til at gøre sig fri af alle mulige forestillinger om, hvad journalistik er og bør være og i stedet lave noget, man inderligt tror på helt ind i alle sine celler, nærmest uanset hvad andre mener om det. Men hvis man virkelig gerne vil have en pris, så tror jeg, man skal prøve at sørge for at blive indstillet. Det er jeg ret dårlig til. Jeg aner ikke, hvem der indstillede mig.”
Kommentarer