Fra tabu, traumer og uskønne kontrakter til samfundsløgne og fejlagtige DNA-beviser

Tekst af Marisa Bjørklund

Første nominering er Mille Ørsted, der læste journalistik på Roskilde Universitet og som nu arbejder på DR Nyheder. Under sin praktik fik hun idéen til en podcast, der stiller sig kritisk overfor en uskøn skønhedskultur og en skønhedskontrakt. Dokumentaren 'Skønhedskontrakten' blev sendt på DR P1.

Vil du introducere dig selv?

"Mit navn er Mille Ørsted og jeg er 28 år. Jeg er lige blevet færdig med min kandidat fra Roskilde Universitet og arbejder nu på TV- og Radioavisen på DR Nyheder." 

Hvad er du nomineret for?

"Jeg er nomineret til Journalistprisen for P1 Dokumentaren 'Skønhedskontrakten', som jeg lavede i min praktiktid." 

Hvorfor har du lavet dette produkt, og hvor kom idéen fra?

"Skønhedskontrakten er resultatet af en ekstremt lang fødsel. Jeg hørte første gang om bagsiden af Miss Danmark konkurrencen gennem en bekendt. Det var i foråret 2018. Jeg tænkte egentlig: 'hvis det er sandt, så var der nok nogen, som havde dækket det', men jeg kontaktede alligevel en tidligere deltager af konkurrencen, som kunne fortælle en masse mærkelige historier, som strittede i alle retninger. Jeg fortsatte med at ringe uden noget konkret endemål. I otte måneder gik jeg lidt til og fra projektet, mens jeg samlede dokumentation i et excelark.

En stopklods, som jeg blev ved at møde, var, at mange af de deltagere, der havde oplevet noget ubehageligt ikke ville tale med mig. Det viste sig, at alle kvinder, der deltager i Miss Danmark, skal skrive under på en kontrakt, hvor der står, at de ikke udtale sig negativt om konkurrencen til medierne eller på sociale medier - for evigt. Misvedligeholdelse af kontrakten vil medføre en ’bod’ – eller på jævnt dansk – en dummebøde på 15.000 kroner. Foruden tavhedspligten var der en lang række suspekte paragraffer, som tilsammen fastholder Miss Danmarks deltagere i en alt for stram skruestik og opererer på kanten af, hvad der er lovligt at aftale sig ud af.

Det urimelige magtforhold og de utrolig mange kilder, som stort set alle kunne fortælle samme historie motiverede mig til at pitche ideen til DR Nyheder, hvor jeg var praktikant. De sendte mig videre til P1 Dokumentar, og derfra gik det ret hurtigt. Jeg blev udlånt fra DR Nyheder og rykkede op til graverne. Jeg blev teamet med Gry Hoffmann - en fantastisk dygtig journalist, som kunne hjælpe med at omdanne en masse excelark og fragmenter til en god radiofortælling. Den 9. Maj 2019 blev Skønhedskontrakten sæson 1 født."

Hvorfor skal man lytte til din podcastdokumentar?

"Det er en meget menneskelig fortælling om at få sine grænser overskredet og faktisk ikke vide, hvornår nok er nok. Nogen har selvfølgelig vidst det, men de har ikke turde at sige fra. Det er også en uskøn fortælling om Skønhedskonkurrencer - en branche, som lukrerer på unge kvinders drøm om at blive beundret for deres udseende, men selvfølgelig pakket ind i floskler om 'beauty with a purpose' aka charity.  Og så er det ret konkret en historie om en kultur, hvor hårde ord og nedladende beskeder fra direktøren Lisa Lents er hverdag."

Hvad ser du frem til på aftenen til Kravlingprisen 2020?

"Jeg ser faktisk mest frem til en god fest - dem har der ikke været mange af i 2020!"

Hør podcastdokumentaren 'Skønhedskontrakten' her.

________________________________________

Anden nominering er Benjamin Fischermann, der er i gang med sit bachelorprojekt på TV- og Medietilrettelæggelse på DMJX. Benjamin er nomineret for 'Krigen der splittede min familie', en personlig fortælling om familiekonflikter og dynamikker, der inviterer til at tage sine egne familiekonflikter op til overvejelse. Dokumentarfilmen kan ses på DR TV.

Vil du introducere dig selv?

"Jeg hedder Benjamin Fischermann. Jeg er 25 år og studerer TV- og medietilrettelæggelse på DMJX, og så er jeg i gang med med sidste semester, hvor jeg skal lave min bachelor."

Hvad er du nomineret for?

"Jeg er nomineret for min dokumentarfilm 'Krigen der splittede min familie' i kategorien Journalistik." 

Hvorfor har du lavet dette produkt, og hvor kom idéen fra?

"Jeg var selvfølgelig personligt investeret i historien i dokumentaren i kraft af, at den handler om min egen familie. Jeg har altid været bekendt med min families rødder og tragiske historie, ligesom jeg har vidst, at min farfar har afskåret kontakten til sine ældre søskende, men før dokumenteren vidste jeg ikke hvorfor. Dog havde havde jeg en formodning om, at det havde rod i deres oplevelser under og efter Anden Verdenskrig, men jeg var ikke sikker. Så min motivation for at lave filmen handlede i høj grad om at finde ud af, hvorfor min farfar havde afskåret forbindelsen til sine ældre søskende og for at lære min farfar og hans fortid bedre at kende. Herudover havde jeg en mission om at forene ham og hans 94-årige søster, inden det var for sent."

Hvorfor skal man se din dokumentar?

"Først og fremmest håber jeg, at folk synes, det er en spændende historie og film. Herudover tror jeg, at mange kan spejle sig i filmen og de familiekonflikter og familiedynamikker, den sætter under lup, og forhåbentligt kan den inspirere folk til at tage eventuelle egne familiekonflikter op til overvejelse. Derudover er filmen jo også en beretning om den værste menneskeskabte katastrofe i moderne historie, så det er jo også et budskab om, at man aldrig må glemme, hvad der fandt sted, og at man skal forstå fortiden, så det aldrig kommer til at ske igen. Det er jo ved at være sidste chance for at få fortællingerne om denne tid i vores historie, inden de sidste, der oplevede krigen, er borte."

Hvad ser du frem til på aftenen til Kravlingprisen 2020?

"I den her tid glæder jeg mig mest af alt til at være samlet med andre mennesker og ses med nogle, jeg kender men også nogen, jeg ikke kender rigtig godt i forvejen. Det er jo noget, jeg virkelig savner i den her tid. Og så er Kravling jo bare en mega fed fest og en hyldest til vores fag."

Se dokumentarfilmen 'Krigen der splittede min familie' her.

________________________________________

Tredje nominering er Louise Holst Andersen, der læser på sidste semester af journalistuddannelsen på DMJX i Aarhus. Hun er nomineret for artikelserien 'Tonsvis af plastaffald forsvinder' i jagten efter vores allesammens plastikaffald, der blev publiceret i Nyhedsmagasinet Ingeniøren.

Vil du introducere dig selv?

"Jeg hedder Louise Holst Andersen, jeg er 25 år og går på sidste semester på Journalisthøjskolen og freelancer for Ingeniørens nichemedier + er studentermedhjælper samme sted."

Hvad er du nomineret for? 

"Jeg er nomineret i journalistikkategorien for artikelserien 'Tonsvis af plastaffald forsvinder' om affaldsselskabet Vestforbrænding og jagten efter vores plastaffald."

Hvorfor har du lavet dette produkt, og hvor kom idéen fra?

"Det startede med en undren: Når vi har sorteret vores plastikaffald derhjemme, hvad sker der så med det? Hvor ender det henne? Danmarks største affaldsselskab Vestforbrændings fortælling var, at 75 procent af plasten blev genanvendt. Det lød meget højt, syntes vi på Ingeniøren, hvor jeg på det tidspunkt var i praktik. Historien blev egentlig lagt ned, før den overhovedet begyndte, da jeg interviewede en chef hos Vestforbrænding, som sagde, at alt altså var i orden, og at genanvendelsesprocenten var rigtig nok. Alligevel valgte jeg at søge aktindsigt. Da jeg fik dokumenterne en uge senere, mens jeg var på Roskilde Festival, stod det klart, at chefen havde løjet for mig under vores interview. Det var jeg jo nødt til at skrive. Så sad jeg og frøs i et telt, mens jeg hamrede den første historie afsted."

Hvorfor skal man læse din artikelserie?

"Man skal læse artikelserien om plastaffaldet, fordi den ved hjælp af tyske dokumenter og interne e-mails følger plastens snørklede vej gennem tågede forsyningskæder og afslører, at meget af vores sorterede plastaffald ender i forbrændingsovne, på lossepladser eller mellem fingrene på malaysiske arbejdere på ulovlige fabrikker. Genanvendelse af vores ressourcer er fremtiden - og derfor nytter det ikke, at vi ikke har en chance for at vide, om vores indsats med at sortere affaldet rent faktisk betaler sig. Vi er nødt til at vide, hvad der sker, så vi kan gøre det bedre."

Hvad ser du frem til på aftenen til Kravlingprisen 2020?

"Jeg har aldrig været til Kravlingprisen eller noget som helst andet prisshow før, så jeg glæder mig til at have en kæmpe fest og drikke en masse øl med mine gode kolleger, som også tager med!"

________________________________________

Fjerde nominering er Tobias Reinwald og Daniel Lingren, der begge læser journalistik på DMJX. De er nomineret til en kravlingpris for deres artikelserie om fejlmatch i politiets DNA-registre, der viser at de to mestrer både den fortællende- og den klassisk opsøgende graverjournalistik.

Vil I introducere jer selv?

"Tobias Reinwald og Daniel Lingren, på henholdsvis 27 og 26 år gammel. Vi er begge studerende ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og begge freelancejournalister tilknyttet Berlingske." 

Hvad er I nomineret for?

"Vi er nomineret til årets Kravlingpris for vores artikelserie om fejlmatch i politiets DNA-registre."  

Hvorfor har I lavet dette produkt, og hvor kom idéen fra?

"Rigspolitiet lancerede selv en række pressemeddelelser, der i kompliceret sprog redegjorde for problemet omhandlende fejlagtige sigtelser - og samtidig oplyste om, at politiet nu ville indføre nye retningslinjer. Vi gravede videre i sagen, lokaliserede de pågældende sager, problemets omfang og mulige konsekvenser. Samtidig holdt vi Rigspolitiet ansvarlig for dets fejl."

Hvorfor skal man læse jeres produkt?

"Man skal læse vores produkt, fordi Rigsadvokaten og Rigspolitiet i løbet af sommeren 2020 meddelte, at man samlet set vil gennemgå mere end 8000 sager, hvor dna-beviser har indgået i begrundelsen for domfældelsen. Udover at politiet har rejst fejlagtige sigtelser på baggrund af forkerte dna-match har mulige fejl i dna-beviser altså været årsag til at undersøge gamle sager, og problemet kan derfor vise sig at være langt større, end hvad vi vidste, da vi skrev artiklerne."

Hvad ser I frem til på aftenen til Kravlingprisen 2020?

"Vi glæder os til at have en god aften med vores venner, møde de andre nominerede, og så vi glæder os naturligvis til at se, hvem der får æren af at blive dette års Kravling-vinder."