De svære ting skal frem i lyset

Tekst af Marisa Bjørklund

Første nominering er Sofie Mathiassen, der er uddannet fotojournalist fra DMJX i 2019. Hun er nomineret for fotoprojektet 'Men størst er kærligheden', en fotografisk fortælling, hvor kærlighed, sygdom og døden kommer helt tæt på.

Vil du introducere dig selv?

"Sofie Mathiassen, 28 år, uddannet fotojournalist fra DMJX i 2019. Underviser i fotografi på en efterskole og er freelancer."

Hvad er du nomineret for?

"Jeg er nomineret for fotoprojektet 'Men størst er kærligheden' i foto-kategorien." 

Hvorfor har du lavet dette produkt, og hvor kom idéen fra?

"Projektet handler om mine bedsteforældre Else og Poul, og hvordan demens påvirker et forhold. Jeg startede med at fotografere min morfar, nok mest til mig selv, for at "gemme" noget af ham, inden demensen fortærede ham. Som tiden gik udviklede det sig til et projekt om dem begge, om hvordan sygdommen ikke kun påvirker den syge, men også den pårørende. Og om hvordan kærligheden, historien og tosomheden pludselig fylder rigtig meget og rigtig lidt på samme tid." 

Hvorfor skal man se dit produkt?

"I virkeligheden handler projektet om ret essentielle følelser, som vi alle går igennem i livet. Det kan være rart at identificere sig med noget, at opleve at sådan har andre det også, og blive mindet om, at livet skal leves nu. Det lyder måske lidt kliché, men sådan er kærligheden - og sorgen. Demens er svær at forstå, hvis man ikke har oplevet det tæt på - jeg håber Else og Pouls historie kan røre et eller andet hos hvem end der kigger med."

Hvad ser du frem til på aftenen til Kravlingprisen 2020?

"At hylde de andre nominerede foto'er, som har lavet vanvittig smukke projekter. Og drikke øl."

Se hele fotoprojektet her.

Se mere fra Sofie Mathiassen her.

________________________________________

Anden nominering er Nanna Navntoft, der er uddannet fotojournalist fra DMJX med kunstakademiet i Haag i bagagen. Hun er nomineret for portrætserien 'BED', en rørende fotografisk fortælling om en indre kamp, der ofte er forbundet med tabu og skam. 

Vil du introducere dig selv?

"Mit navn er Nanna Navntoft. 32 år - født 1988. Jeg har en BA fra Roskilde Universitet i geografi og kommunikation (BSc) samt en BA fra Danmarks Medie og Journalisthøjskole i fotojournalistik - med udveksling på kunstakademiet i Haag (KABK). Lige nu arbejder jeg freelance samt deltid som underviser i fotografi på Krogerup Højskole."

Hvad er du nomineret for?

"Jeg er nomineret i foto-kategorien med portrætserien BED."

Hvorfor har du lavet dette produkt, og hvor kom idéen fra?

"Jeg har lavet portrætserien fordi tvangsoverspisning (BED forkortelse for Binge Eating Disorder) ikke er anerkendt som spiseforstyrrelse i vores sundhedssystem endnu. Sidste år blev det meldt ud, at det bliver den fra 2022. Men grundet manglende anerkendelse har der manglet behandlingsmuligheder. Det er sørgeligt, da der er mange, som har brug for hjælp og ikke mindst billigelse af deres problem."

Hvorfor skal man se din portrætserie?

"Jeg håber man har lyst til at se portrætserien, da jeg synes de fortjener at blive set og hørt. De oplever så meget stigma, fordi de er tykke. Hele deres historie bliver sjældent lyttet til, og der mangler en snak om, hvordan de har det psykisk og ikke kun fysisk. Mit håb er, at der på sigt kan komme en forståelse for deres situation, på samme måde, som der heldigvis langt hen ad vejen er for personer med fx anoreksi. Det handler om hvordan psyken har det og ikke hvor mange kilo, der sidder på kroppen."

Hvad ser du frem til på aftenen til Kravlingprisen 2020?

"Jeg er sikker på, at det bliver en skøn aften. Og jeg havde både set frem til at se og høre mere om de andre nomineredes projekter. I alle kategorier. Samt have en god aften med venner og medstuderende på tværs af de forskellige studieretninger."

Se et udpluk af portrætserien her.

Se også billeder fra projektet bragt i Politiken her. 

________________________________________

Tredje nominering er Louise Herrche Serup, der studerer fotojournalistik på DMJX. Hun er nomineret for portrætserien 'Syg i hovdet', der handler om psykiske sygdomme, der ofte er forbundet med tabu og fordomme fra omverden. 

Vil du introducere dig selv? 

"Mit navn er Louise Herrche Serup, jeg er 38 år og studerer fotojournalistik på DMJX, hvor jeg er ved at færdiggøre mit sidste semester." 

Hvad er du nomineret for? 

"Jeg er nomineret for mit portræt projekt 'Syg i hovedet' som er en fotoserie, der handler om børn og unge mellem 13 og 28 med psykiske diagnoser. Jeg er nomineret i kategorien foto."

Hvorfor har du lavet dette produkt, og hvor kom idéen fra?

"Der bliver flere og flere børn og unge med psykiske diagnoser. Jeg selv fik min første diagnose i 2005. En emotionel ustabil personlighedsstruktur. Det man også kalder borderline. 

På en måde var det svært at acceptere det 'stempel', især fordi jeg allerede kendte fordommene om hvad man så er for en person. ...men diagnosen var faktisk også en lettelse. En lettelse fordi det gav mig adgang til at få den nødvendige hjælp. Det havde jeg virkelig brug for. Jeg var så ked af det og fyldt op med vrede. Det gik ud over dem, der var tættest på mig, men endnu mere mig selv. Jeg husker det som meget voldsomt. Mine tanker, mine handlinger og min måde at reagere på. Mine følelser havde hele kontrollen.

Der er stadig et stort tabu eller stigma omkring det at have en psykisk diagnose, og når jeg vælger at arbejde med projekter omhandlende det at leve med psykiske lidelser, så er det fordi, mit ønske er at skabe større forståelse i håb om, at det kan være med til at nedbryde tabuet og gøre det nemmere for unge mennesker at tale om. Der er kommet større fokus i medierne på psykisk sygdom. Men da jeg startede med at arbejde med disse unge mennesker, var det for at give dem en stemme. En stemme jeg synes mangler at blive hørt. De er ikke fagfolk eller læger, de er dem der hver dag lever med det. Det har hjulpet mig at være åben omkring mine psykiske diagnoser. Det er som om, at jo mere jeg fortæller om dem og de dårlige oplevelser jeg har haft, jo mindre 'syg' føler jeg mig."

Hvorfor skal man se din fotoserie?

Fotoserien blev bragt i Politiken både online og i avisen, og samtidig udgav vi en podcast, hvori jeg fortæller om hvordan det har været at arbejde med de unge, og hvorfor jeg valgte lige netop det.

Hvad ser du frem til på aftenen til Kravlingprisen 2020?

"Faktisk ser jeg allermest frem til at have en hyggelig aften med mine med-nominerede venner."

Se mere af projektet her.

Lyt til Politiken Podcast om tankerne bag her.

Begge links er gavelinks, som man kan lytte gratis til, hvis man opretter en gratis profil

________________________________________

Fjerde nominering er Valdemar Stroe Ren og Jesper Houborg, der studerer fotojournalistik på DMJX. Sammen er de nomineret for billedfortællingen 'Grønt guld', der handler om ulovlig skovfældning i Europa. Noget som ifølge Valdemar og Jesper er vigtigt at få frem i lyset, da det vedrører vores alles forbrug. 

Vil I introducere dig selv?

"Valdemar Stroe Ren (f. 1996) og Jesper Houborg (f.1980) læser fotojournalistik på DMJX, og er begge lige nu i praktik på Politiken."

Hvad er I nomineret for?

"Vi er nomineret i kategorien foto for vores billedfortælling 'Grønt guld'." 

Hvorfor har I lavet dette produkt, og hvor kom idéen fra?

"Vi har lavet vores historie om ulovlig skovfældning i Rumænien, fordi vi synes det er en vigtig historie, der ikke er blevet fortalt før i danske eller større internationale medier. Europas største urskov bliver fældet ulovligt, og det er vigtigt at oplyse om, da store firmaer, som f.eks. IKEA, opkøber træet, og derfor vedrører det vores alle sammens forbrug. 

Vi fik ideen gennem Valdemars far, der er fra Rumænien. Han fortalte, at det havde stået på i mange år, men at han aldrig havde hørt om det fra andet end rumænske medier."

Hvorfor skal man se jeres billedfortælling?

"Man skal se vores historie for at få et indblik i sagen, der er beskrevet ovenfor. Derudover giver vores fortælling også et indblik i, hvordan et tidligere kommunistisk land stadig døjer med store korruptionsproblemer, der i sidste ende går udover lokalmiljøet- og befolkningen. 

Historien placerer sig også i den globale og aktuelle grønne dagsorden. Den er udtryk for, hvordan vi mennesker bruger naturens ressourcer i et økonomisk system baseret på forbrug og profit, som her store konsekvenser for både lokalbefolkningen og kloden vi alle bor på."

Hvad ser I frem til på aftenen til Kravlingprisen 2020?

"Vi ser frem til at se en masse spændende produktioner fra medstuderende fra de forskellige uddannelser, og så glæder vi os naturligvis til at se, hvem der løber med fotoprisen."

Se mere fra projektet her.

Følg med i Valdemars arbejde her.

Følg med i Jespers arbejde her.

________________________________________

Femte nominering er Sarah Hartvigsen Juncker, der er fotojournaliststuderende på DMJX i Aarhus. Hun er nomineret for portrætserien 'De prøvede at skære smerten væk', en fortælling om fire kvinder, der kæmper med selvskade. Sarah lavede portrætserien under sin praktik på Dagbladet Information.

Vil du introducere dig selv?

"Sarah Hartvigsen Juncker, 27 år. Fotojournaliststuderende på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole."

Hvad er du nomineret for?

"Jeg er nomineret for portrætserien 'De prøvede at skære smerten væk' i foto-kategorien."

Hvorfor har du lavet dette produkt, og hvor kom idéen fra?

"Jeg lavede serien, da jeg var i praktik på Dagbladet Information sammen med journalist Lærke Cramon. Efter et kursus, der blev afholdt på avisen, fik vi kontakt med fire kvinder, der havde haft selvskadende adfærd."

Hvorfor skal man se din portrætserie?

"Gennem portrætserien og de dertilhørende fortællinger får man indblik i hvordan og hvorfor selvskadende adfærd kan opstå og udforme sig. Anna, Johanne, Rebecca og Henriette er på mange måder helt forskellige, men fælles for dem er, at de har brugt den fysiske smerte til at håndtere den psykiske smerte. Alle fire kvinder er stoppet, eller er i gang med at stoppe den selvskadende adfærd. Derfor er de fotograferet på steder de bruger i stedet for, hvis tankerne bliver for meget. Anna svømmer, Johanne lægger make-up i timevis, Rebecca klatrer i træer og Henriette tager hjem til sit barndomshjem og sin hund. Alle genstandene tilhører kvinderne selv."

Se billederne fra Sarahs hånd og læs historien her.