Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

Krænkelser

Hvad med køn, krop og seksualitet? Snakker I om det? Og hvad med #MeToo eller krænkelser? Kan sådan en sag ramme jeres arbejdsplads?

En undersøgelse fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, viser, hvordan unge opfatter køn, krop og seksualitet i dag. I rapporten står blandt andet: ”Der er en gennemgående opfattelse blandt de unge af, at særligt pigekroppen er et privat domæne, mens drengekroppen ikke opfattes lige så privat. Når pigekroppen deles offentligt på digitale profiler, kan det derfor være forbundet med risikoen for at blive associeret med nedsættende kategoriseringer, når der brydes med forventningen om, at pigekroppen bør holdes privat.”

Undersøgelsen fra VIVE kan sagtens bruges som afsæt til en mere generel diskussion af normer, forventninger og adfærd.

Emnet er svært, for kan man som praktikant overhovedet frit diskutere seksualitet i forhold til sin egen arbejdsplads, mens man er på arbejde? Og hvad kan man sige? Måske skal man som praktikantvejleder opfordre til, at praktikanterne – også i debatten – passer godt på sig selv, og måske ikke ender med at fortælle noget meget privat i et større forum, hvis man hellere skulle have fortalt det til praktikantvejlederen i enrum.

Her er et par forslag til øvelser om emnet:

  • Definér ”seksuel krænkelse”
  • Dilemmaspil

Nederst på siden står en række mere generelle råd om, hvordan praktikantvejlederen kan snakke om og håndtere eventuelle krænkelser.

Definer ”seksuel krænkelse”

undersøgelse fra Dansk Journalistforbund (2017) har 10,6 procent svaret ja til at have været seksuelt krænket indenfor de sidste 10 år. Og blandt dem, som er blevet seksuelt krænket indenfor de sidste 12 måneder, er det studentermedhjælpere og praktikanter, der rapporterer det højeste antal krænkelser. Herefter kommer studerende og tidsbegrænsede ansatte.

Hvordan kan praktikantvejlederen på en god måde snakke om krænkelser som sexchikane og mobning på arbejdspladsen?

New York Times har skrevet et helt læringsforløb om emnet, og DJ har lavet en guide til, hvordan du kan få hjælp eller selv hjælpe i forbindelse med krænkelser.

Men hvad er en ”seksuel krænkelse”? Lad praktikanterne diskutere og definere det.

Dialogen kan foregå som en sokratisk samtale. En sokratisk dialog er filosofi i praksis. Det går ud på, at praktikanterne sammen undersøger et stor og svært spørgsmål i tilværelsen, men afsættet for dialogen er konkrete erfaringer.

Dermed kan praktikanterne holde emnet ud i strakt arm og holde en vis distance, men alligevel konkret diskutere emnet.

Den sokratiske samtale foregår sådan:

  1. Opgave: Praktikantvejlederen beder praktikanterne om at definere ”seksuel krænkelse”.
  2. Mål er: Praktikanterne skal ende med at producere en eller højst to sætninger, der definerer, hvad en ”seksuel krænkelse” er.
  3. Proces: I gruppen skal praktikanterne arbejde med runder, og der er en referent, som skriver ned undervejs, så gruppen ikke glemmer nogle pointer:
    • 1: Praktikanterne skal hver især beskrive, hvad en seksuel krænkelse er for dem. Bed praktikanterne om at gøre det konkret, men ikke udlevere sig selv, mere end de kan bære. De andre lytter og spørger med åbne spørgsmål ind til emnet. Alle skal have ordet i denne runde.
    • 2: Med udgangspunkt i det, som er blevet fortalt, diskuterer gruppen forskellige centrale ord, problemer eller begreber.
    • 3: Gruppen tager en stille stund, hvor hver enkelt noterer en definition eller centrale vendinger ud fra dialogen.
    • 4. Praktikanterne skal hver især præsentere deres definition. Alle skal have ordet i denne runde.
    • 5. Gruppen diskuterer definitionerne og vælger den kombination, som flest er tilfredse med.

På en større arbejdsplads eller gruppe kan praktikanterne måske deles op efter køn, så de mandlige praktikanter sidder for sig, og de kvindelige praktikanter sidder på sig. Det kan give en god dialog, fordi der kan komme overraskende forskelle ved at dele praktikanterne op.

Praktikantvejlederen opsummerer til sidst. Den fælles definition bliver præsenteret, og vejlederen kan runde af med en diskussion om, hvad gruppen og den enkelte kan gøre for at forhindre seksuelle krænkelser.

Vejlederen minder også om de mennesker, som praktikanterne kan henvende sig til, hvis de har oplevelser, som de mener, er krænkende eller grænseoverskridende.

Dilemmaspil

Varigheden afhænger af antallet af scenarier.

Praktikantvejlederen skaber 2-3 scenarier i gråzonen mellem seksuelle krænkelser og møder:

  • En kollega/chef bliver kæreste med en praktikant
  • Til en fest er en praktikant sammen med en kollega/chef
  • En kollega opfører sig potentielt krænkende over for en praktikant, fx lidt for fysisk tæt under samtaler, påtale af udseende

Praktikantvejlederen skaber en historie omkring scenariet med nogle få detaljer. Den kan for eksempel lyde sådan her:

”Du ser en kvindelig praktikant danse meget tæt med en mellemleder til en fest. De kysser. Senere ser du, at de forlader selskabet sammen.”

Derefter diskuterer gruppen, hvad der er de impliceredes ansvar, og hvad der er andres ansvar:

  • Hvad bør de to parter selv tænke over eller gøre?
  • Hvad bør praktikantvejlederen gøre?
  • Hvad bør andre praktikanter gøre?
  • Hvad bør andre medarbejdere gøre?
  • Hvad er arbejdspladsens ansvar? (arbejdspladsens ansvar findes indimellem skriftligt, bør vi påpege det?)
  • Hvad er samfundets/det politiske ansvar?

Vejlederen minder om, hvem praktikanterne kan henvende sig til, hvis de har oplevelser, som de mener, er krænkende eller grænseoverskridende.

Generelle råd om krænkelser

Som praktikantvejleder kan det være svært at håndtere sager med upassende eller krænkende opførsel over for praktikanter, fordi det, en praktikant opfatter som sjovt og helt uproblematisk, kan en anden praktikant opleve som intimiderende og krænkende.

Det handler helt grundlæggende om at opbygge en tillidsfuldt forhold til og have en løbende dialog med praktikanterne, så man som praktikantvejleder hurtigt kan gribe ind, hvis der sker noget, som man bør gribe ind overfor.

Her er fire gode råd:

Kig kritisk på normer og regler på arbejdspladsen. Hvad er normerne for adfærd på jeres arbejdsplads? Er normerne gode for praktikanterne? Hvordan bruger lederne deres magt i forhold til praktikanterne? Foregår der ting, som kan være svære for praktikanterne at håndtere? Findes der en formuleret politik for relationer mellem praktikanter og chefer? Er der behov for det? Måske skal normer og regler op til diskussion – gerne sammen med praktikanterne og gerne løbende.

Konverter berøringsangst til en aktiv rolle som mentor og snak med praktikanterne. Hvis du ser noget til en fest eller hører noget fra kollegerne, som kunne være upassende eller krænkende, så tag en snak med praktikanten for at finde ud af, om praktikanten er indforstået med det, der sker, og om praktikanten ved, hvilke konsekvenser det kan have.

Undersøg sammenfald af roller. Er praktikantvejlederen også chef? Eller er der andre sammenfald i roller? Så kan det være en god ide at have en ekstra mentor og vejleder til rådighed for praktikanterne. Udpeg gerne – formelt og med navn – flere personer, som praktikanterne kan snakke med. Praktikanten kan også altid ringe til den praktikansvarlige på uddannelsesinstitutionen. Sørg for, at praktikanterne ved, hvem de kan henvende sig til, og at der er mere end en person på listen.

Konkrete hændelser: Hvis en praktikant henvender sig, så tag en grundig snak med vedkommende og gerne over flere gange, hvor du lytter til praktikantens oplevelser. Det er vigtigt, at praktikanten tages alvorligt, uanset hvad du mener om forløbet. Nogle gange er det nok at lytte og give praktikanten gode råd til, hvordan han eller hun kan håndtere situationen.

Hvis episoden er grel og måske endda kriminel, skal du insistere på at gå videre med sagen, men selvfølgelig tage hensyn til og orientere praktikanten undervejs.

Hvis sagen er i en gråzone og/eller praktikanten ikke selv vil gå videre, skal du overveje, hvad du gør. Du kan for eksempel 1) Klæde praktikanten på til selv at håndtere situationen. 2) Selv tage en snak med den anden part. 3) Sørge for en samtale med den anden part sammen med praktikanten, hvor du støtter praktikanten i at få præsenteret sine oplevelser. 4) Gøre hændelsen til en egentlig personalesag ved at gå til ledelsen og/eller HR.

Det er afgørende, at praktikanten føler, at de bliver hørt, og at hvis der foregår noget upassende, så bliver det håndteret på en fornuftig måde.

Fandt du den information du søgte
Tilføj email hvis du ønsker svar retur.

NEJ TIL SEKSUEL CHIKANE! 

Ingen skal finde sig i seksuel chikane eller et chikanerende miljø på arbejdspladsen.

DJ har udformet en guide til, hvordan du kan få hjælp eller selv hjælper i forbindelse med seksuel chikane eller krænkelser.

Skriv til chikane@journalistforbundet.dk, hvis du oplever chikane og har brug for hjælp. Så bliver du ringet op af en rådgiver snarest muligt. 

Jakob Carlsen

SÅDAN HÅNDTERER DU KONFLIKTEN

Kend konflikttrappen så du kan nedtrappe konflikten. Få viden om, hvordan en konflikt kan udvikle sig og få gode råd til, hvordan en konflikt kan løses på de forskellige trin.

Jakob Nielsen

KONTAKT DJ

Vi står klar til at hjælpe dig. Vi har åbent på hverdage kl. 9.00 - 16.00. Vi besvarer din henvendelse, så hurtigt vi kan på hverdage.

Tlf.: 3342 8000
Email: dj@journalistforbundet.dk