Korrekte oplysninger og æreskrænkelser
Du skal offentliggøre korrekte oplysninger. Konsekvenserne ved at bringe usande oplysninger afhænger af, om oplysningerne også er æreskrænkende, og om du var klar over, at de var usande.
Medier og mediearbejdere har generelt pligt til at bringe så korrekte oplysninger som muligt — også når oplysningerne ikke er æreskrænkende. Som mediearbejder bør du derfor efterprøve rigtigheden af de oplysninger, som du offentliggør. Det gælder i særlig grad oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen. Sådanne oplysninger bør forelægges, så de(n) pågældende efter omstændighederne har rimelig tid til at svare.
Forelæggelse for mediearbejdere
Kravet om mediearbejderes forelæggelse følger både af de presseetiske regler og retspraksis fra Den europæiske Menneskerettighedsdomstol. Mediearbejderen skal forelægge oplysninger, som potentielt kan være krænkende for den pågældende. Den pågældende skal indrømmes rimelig tid til at svare, dog således at der tages hensyn til et emnes aktualitet og relevante deadlines. Jo mere krænkende oplysninger er, desto større bestræbelser skal mediearbejderen dog udvise på at få oplysningerne forelagt.
Mediearbejdere har i lederartikler og debatindlæg et større frirum og skal derfor i mindre grad forelægge oplysninger i sådant indhold.
Offentliggør du grovere, usande oplysninger om nogen, kan det anses som æreskrænkende. Det vil navnlig være oplysninger om kriminalitet eller forhold, som ville gøre en person uegnet til varetagelse af dennes opgaver. Har du haft god grund til at tro, at oplysningen var sand, og offentliggjorde du den i en relevant sammenhæng, kan du blive straffri. For mediearbejdere kan det eksempelvis være tilfældet, hvor et emne af offentlig interesse er researchet tilstrækkeligt grundigt — og i den forbindelse forelagt de relevante aktører på en ordentlig måde.
Case: Kræftlægen
I en dokumentarudsendelse på DR var en læge og Rigshospitalet blevet anklaget for flere alvorlige forhold i forbindelse med kræftbehandlinger på hospitalet.
Landsretten udtalte, at der "knytter sig en meget betydelig offentlig interesse til journalistisk omtale af risici for liv eller helbred eller mistanke herom i forbindelse med offentlig hospitalsbehandling. Hensynet til ytringsfriheden indgår som et overordentligt tungtvejende lod i vægtskålen ved afvejningen af hensynet til beskyttelsen af personers og firmaers gode navn og rygte. Dette indebærer anerkendelse af en ganske vidtgående ytringsfrihed for pressen, og der må derfor indrømmes pressen adgang til som offentlighedens kontrol- og informationsorgan (»public watchdog«) i en vis grad at overdrive og provokere i forbindelse med omtale af disse spørgsmål, når der faktuelt er grundlag for kritisk omtale."
Landsretten fandt dog, at der i udsendelsen ikke kun var sket en videreformidling af andres udsagn, at anklagerne var fremsat på et faktuelt forkert grundlag, og at journalisten og redaktionschefen var vidende herom. Landsretten dømte derfor journalisten og redaktionschefen for æreskrænkelser — uanset at lægen og hospitalet var blevet forelagt anklagerne.
Medierne har dog et såkaldt ’referat-privilegium’, så i de tilfælde, hvor mediet blot videregiver andres udtalelser korrekt, og det er i offentlighedens interesse, er det typisk lovligt. Det gælder også i forhold til andre ulovlige udtalelser, fx racistiske.
CASE: Grønjakke-sagen
CASE: En mediearbejder havde gengivet tre personers racistiske udtalelser i en tv-udsendelse. Højesteret dømte ham i 1989 for at videregive disse oplysninger. Fem år efter blev mediearbejderen frikendt af Den europæiske Menneskerettighedsdomstol. Domstolen udtalte blandt andet, at ”news reporting based on interviews, whether edited or not, constitutes one of the most important means whereby the press is able to play its vital role of ‘public watchdog’……The punishment of a journalist of assisting the dissemination of statements made by another person in an interview would seriously hamper the contribution of the press to discussion of matters of public interest.”