KOM-priserne
KOM-priserne består af KOM-prisen, Årets Kampagne og Specialeprisen. Alle tre priser hylder stærk faglighed i kommunikationsfaget.
Jeanne Kornum Københavns Kommune vandt Kampagne-prisen ved KOM18
På KOM19 uddeles de tre KOM-priser: KOM-prisen, Årets Kampagne og Specialeprisen. Priserne er en hyldest til stærk faglighed, vovemod, kreativitet og innovation i kommunikationsfaget og -branchen.
KOM19 er årets kommunikationskonference, og bliver arrangeret af Kforum og DJ – Medier & kommunikation.
Du kan læse mere om priserne herunder, og se, hvordan du indstiller til priserne.
KOM-prisen
Prisen bliver givet til en person, der ved en særlig indsats har sat fokus på eller styrket kommunikationsfagets udvikling. Prisen bliver givet til en ildsjæl, der med faglig styrke er gået nye veje for at kvalificere resultater og metoder i kommunikationsbranchen.
Sidste år gik KOM-prisen til Abdel Aziz Mahmoud for at fortælle de usynliges usynlige historie.
Årets Kampagne
Prisen for årets kampagne gives til en virksomhed, organisation eller andre, der har opnået særlig opmærksomhed og resultater med en kampagne solidt funderet i kommunikationsfagets metoder. Prisen kan gives for vovemod, kreativitet, resultater eller bred faglig anerkendelse.
Specialeprisen
Kforums Specialepris bliver også uddelt til et udvalgt akademisk kommunikationsspeciale.